lørdag, februar 18, 2012

Ståltrådsmand

Sammen med Esben Kobberaa har jeg planlagt følgende arrangement og slået det op på Facebook. Vi er især stolte over navnet på arrangementet som vi værner om og vil bruge fremover.

Det foregår d. 29 april 2012


KÆRE SPAGHETTIARME OG BOMULDSBEN

Det er tid at bevise at der bag det bløde ydre gemmer sig en kerne af stål! (Eller i det mindste ståltråd)

Vi er en lille målrettet flok der har sat os for at gennemføre en stærkt reduceret ironman - i det her tilfælde ca. 1/8 ironman og har døbt bedriften "Ståltrådsmand" (Æren for det vittige navn tilfalder Esben Kobberå.)

Det er et stort arbejde selv at leje en svømmehal og stable et løb på benene, men heldigvis afholder Roskilde Tri tilfældigvis et løb som passer perfekt - ikke mindst fordi man gerne må gennemføre på citybike/mormorcykel.

Distancerne er:

- Løb 5 km.
- Cykling 20 km.
- Svømme 500 m.

Alt i alt overkommeligt uden at være en søndagstur. Løbet er mest af alt en motivation for at huske at dyrke lidt motion her i vintermånederne så målet er at gennemføre og at dyste for sjov for motionens skyld. Når trængslerne er overstået er der kagebord!

onsdag, februar 25, 2009

Ny mediestrategi

Jeg har lavet en ny 'PR-strategi' og det betyder at jeg for øjeblikket ikke lige skriver så meget på selve bloggen, men istedet kommenterer flittit på billederne i mit billedgalleri.

Albummet Sydney vokser hele tiden, så det vil sige at der kommer flere og flere billeder ind i Sydney mappen og de nyeste ligger nederst i albummet.

Jeg har lånt en ordentlig stak fotografibøger så billederne skulle gerne løbende blive bedre og bedre, når jeg engang lærer at bruge kameraet.

Klik her for at se mit billedalbum - eller klik på elefanten til højre.

Click here to watch my photoalbum - or click on the elephant to the right

torsdag, februar 12, 2009

Min første freelanceopgave - bestemt ikke den sidste

Kameraet har allerede næsten betalt sig ind - okay det har det overhovedet ikke, men så har det i det mindste kastet en skilling af sig :)

Læs artiklen af den dygtige, dydige, dristige og drønflotte journalist Niels Søndergaard og dvæl ved de skønne billeder og billedtekster af Hr Freelancefotograf Doktor Dan:

http://www.nordjyske.dk/livsstil/madogdrikke/vin-med-la-cour.aspx?ctrl=138&data=179%3b3062507%3b3%3b5%3b365055

fredag, februar 06, 2009

Kodak-moments

Eller rettere sagt: Canon-moments. Som de fleste ved blev jeg godt og grundtigt overtalt i Singapore til at smide en mindre formue efter et kamera. Jeg er stadig ved at lære hvordan man bruger det, og de grynede og rystede resultater kan ses i billedgalleriet.

Min fulde adresse er:

801
161 Broadway
Broadway NSW 2007

torsdag, januar 15, 2009

G'day

Hurra - efter lang tids leden er det lykkedes mig at finde den hemmelige lomme i min sovepose!

Jeg har nu haft den siden juleaften og har siden ledt efter den hemmelige lomme som pakken lovede den havde. Jeg begynder at tro på Niels's teori om at det er ligesom det hemmelige kammer i Harry P - det dukker først frem når man har brug for det.

Idag er der afgang mod The Tongario Northern Crossing i NZ :)

søndag, januar 11, 2009

Kinesisk Nytår i Singapore

Vi var så heldige at løbe ind i det helt store Johnny Reimar show i Chinatown - Det skal siges at kinesere åbenbart ikke let bliver imponeret, trods en ihærdig indsats og et hobetal af komikere og sangere lykkedes det ikke at få pulbikum til at trække på smilebåndet.

Underholdning skal nydes med foldede hænder og opvakt mine.

Ankomst i Singapore

Så er jeg vel ankommet i Singapore - de første par billeder kan ses her, med nogle få tilhørende kommentarer.

klik på billedet for at se flere billeder:

tirsdag, januar 06, 2009

Nihao

Efter en lang og begivenhedsloes (heldigvis) rejse er jeg ankommet til Singapore! SPAENDENDE!

tirsdag, december 09, 2008

Downtown / downunder

Så indløb endnu en glædelig meddelelse:

Jeg har fået tildelt et af de 300 kollegieværelse på UTS!

Hurra!

Ansøgningsprocessen var lang og hård, så nu må jeg se om jeg kan leve op til alle mine løfter - så længe de ikke rent faktisk beder mig om at bevise at jeg kan spille guitar skal det nok gå.

Det er sammen med 7 andre, og kunne næsten ikke være mere centralt. Dertil er der udsigt til UTS tårnet.

Her er link til nogen billeder af stedet. Fint ser det ud, men det koster så også lige 18.600 kr for et halvt år. Det er sikkert ikke dyrt i normal metropol sammenligning, men med en SU på 4.400 kr så er den lidt lakrids.

(Jeg prøver lige om man kan sætte et kort ind? - sørme ja!)

Vis stort kort

lørdag, december 06, 2008

Legat-lotteriet

Legatsøgning er en knaldhård bureakratisk disciplin der kræver endeløs tålmodighed, gåpåmod og evne til at improviserer. Hvis man har hang til endeløst bureakratiske papirnusseri så finder man nok ikke noget mere tilfredstillende.

Når man først har overkommet at de fleste beskrivelser er skrevet i et næsten royalt uforståeligt højtideligt jura-kancellisprog, er der utallige små lystige øjeblikke. Som når man opdager at for at have de bedste odds for at få legater skal man rejse så kort som muligt væk fra sit eget hjemland, studere jura, medicin eller teologi, være fra en forhåndværende fremtrædende dansk by (Ribe, Viborg, Sorø) og dernæst have en komplet mangel på økonomisk sans. Jo større SU-lån og dårligere økonomi jo bedre odds for at få i pose og sæk.

Jeg har ingen af delene så derfor har jeg satset på kvantitet frem for kvalitet, jeg har simpelthen givet den gas på legatansøgningen og har i min pengenød søgt alt hvad der bare perifiert kunne vise sig at give pote.

Jeg er stadig et to-cifret tusindkroners beløb fra at komme hjem uden gæld. Godt man kan tage SU-lån.

Ansøgte legater:
  • Elisabeth Methe Lundings Uddannelsesfond (For silkeborgensere, giver mange penge - bare ikke til mig)
  • Martine og Ole Olesens mindelegat
  • Mette Cathrine Raarups mindelegat (Hurra! - har givet støtte til min uddannelse)
  • Aarhus universitets almene studiefond
  • Danske studielegater
  • Humanistisk fakultetsstipendium
  • Frants Richters Fond
  • Enkelensgrevinde Ingeborg M. Rantzaus
  • Eiler og Tatiana Filtenborgs legat
  • Nordea-Danmark Fonden
  • FHV. Bankdirektør Rasmus Hans Lollegaards fond
  • Garvermester C.W. Gericke's legat
  • Edith og Hans Knudsens legat
  • Knud Højgaards Fond (Hurra! - har givet støtte til min uddannelse)
  • Oticon Fonden (Hurra! - har givet støtte til min uddannelse)
  • Inge Mogensens legat
  • Christian og Ottilia Brorsons Rejselegat for Yngre Videnskabsmænd og Kvinder
  • Harboefonden
  • Krista og Viggo Petersens fond (Hurra! - har givet støtte til min uddannelse)
  • Ventus Free Learning rejselegat
Når jeg bliver rig opretter jeg et legat som legatansøgere kan søge som støtte til frimærker og kuverter.