Downtown / downunder

Så indløb endnu en glædelig meddelelse:

Jeg har fået tildelt et af de 300 kollegieværelse på UTS!

Hurra!

Ansøgningsprocessen var lang og hård, så nu må jeg se om jeg kan leve op til alle mine løfter - så længe de ikke rent faktisk beder mig om at bevise at jeg kan spille guitar skal det nok gå.

Det er sammen med 7 andre, og kunne næsten ikke være mere centralt. Dertil er der udsigt til UTS tårnet.

Her er link til nogen billeder af stedet. Fint ser det ud, men det koster så også lige 18.600 kr for et halvt år. Det er sikkert ikke dyrt i normal metropol sammenligning, men med en SU på 4.400 kr så er den lidt lakrids.

(Jeg prøver lige om man kan sætte et kort ind? - sørme ja!)

Vis stort kort

Legat-lotteriet

Legatsøgning er en knaldhård bureakratisk disciplin der kræver endeløs tålmodighed, gåpåmod og evne til at improviserer. Hvis man har hang til endeløst bureakratiske papirnusseri så finder man nok ikke noget mere tilfredstillende.

Når man først har overkommet at de fleste beskrivelser er skrevet i et næsten royalt uforståeligt højtideligt jura-kancellisprog, er der utallige små lystige øjeblikke. Som når man opdager at for at have de bedste odds for at få legater skal man rejse så kort som muligt væk fra sit eget hjemland, studere jura, medicin eller teologi, være fra en forhåndværende fremtrædende dansk by (Ribe, Viborg, Sorø) og dernæst have en komplet mangel på økonomisk sans. Jo større SU-lån og dårligere økonomi jo bedre odds for at få i pose og sæk.

Jeg har ingen af delene så derfor har jeg satset på kvantitet frem for kvalitet, jeg har simpelthen givet den gas på legatansøgningen og har i min pengenød søgt alt hvad der bare perifiert kunne vise sig at give pote.

Jeg er stadig et to-cifret tusindkroners beløb fra at komme hjem uden gæld. Godt man kan tage SU-lån.

Ansøgte legater:

• Elisabeth Methe Lundings Uddannelsesfond (For silkeborgensere, giver mange penge - bare ikke til mig)
• Martine og Ole Olesens mindelegat
• Mette Cathrine Raarups mindelegat (Hurra! - har givet støtte til min uddannelse)
  
• Aarhus universitets almene studiefond
• Danske studielegater
• Humanistisk fakultetsstipendium
• Frants Richters Fond
• Enkelensgrevinde Ingeborg M. Rantzaus
• Eiler og Tatiana Filtenborgs legat
• Nordea-Danmark Fonden
• FHV. Bankdirektør Rasmus Hans Lollegaards fond
• Garvermester C.W. Gericke's legat
• Edith og Hans Knudsens legat
• Knud Højgaards Fond (Hurra! - har givet støtte til min uddannelse)
• Oticon Fonden (Hurra! - har givet støtte til min uddannelse)
• Inge Mogensens legat
• Christian og Ottilia Brorsons Rejselegat for Yngre Videnskabsmænd og Kvinder
• Harboefonden
• Krista og Viggo Petersens fond (Hurra! - har givet støtte til min uddannelse)
• Ventus Free Learning rejselegat

Når jeg bliver rig opretter jeg et legat som legatansøgere kan søge som støtte til frimærker og kuverter.

Hollywood here I come

*update*: Vi har nu været i både stiftstidende og Urban med vores video :)

Nu vi alligevel skulle lave en video på studiet tænkte vi at vi lige så godt kunne lave noget nyttigt.

Så her er vores video for Århus Turistbureau.

Der var flere store udfordringer, først og fremmest skulle det være under temaet "dialog", dernæst havde skolen ikke flere kameraer så vi har optaget videoen med noget der bedst kan sammenlignes med et mobilkamera - grynede billeder er vist det man i bagklogskabens lys kalder en "viral" effekt.

Se giraffen: (klik på outtakes for at se det vilde styrt)

Lyrisk Licensmand

Det er ingen hemmelighed at svenskerne er et utroligt mediebevist folk, der altid været gode til at gøre opmærksom på sig selv i det store udland, ofte på bekostning af Danmark. Derfor er det heller ikke en stor overraskelse at de er fantastisk dygtige til at skrue en reklame sammen.

I Danmark har vi Mads Brügger til at skælde os ud, men i Sverige har de valgt at gøre noget helt andet:



Resten af kampagnen kan ses her:
http://www.radiotjanst.se/sv/Om-Radiotjanst/Pejlingsfilmer1/

Vi er netop ved at skrive opgave om licenskampagner og det er ikke så lidt spændende!

Skør ingeniør

Det bliver sku nok ikke lige den her video der kommer til at skyde hverken min håndværker- eller TV-karriere igang:

Crazy Engineering: How to build a Windbelt



Et vindbælte er en slags vindmølle - bare et bælte - og det skulle ifølge instruktionerne være så lette at bygge at selv et barn kan gøre det... - det gælder åbenbart ikke humanister

Breakthrough Monday

Hurra, der er kommet svar fra Sydney og de har nu godkendt at optage mig på kandidatniveau istedet for bachelorniveau. Downunder varer en bachelor 4 år, derfor er det en smagssag om jeg er det ene eller det andet.

Det har 'kun' taget dem en måned at afgøre og en heftig omgang overtalelse i form af ekstra dokumentation på at jeg virkelig har en bachelor herhjemme og forskellige udtalelser på at jeg er meget kompetent og modent menneske. Men det har været det hele værd for så kan jeg få alle de sjove og fede fag - og slipper for at være klassens olding.

Hvis jeg imorgen får besked om at jeg får et af de 300 kollegieværelser så erklærer jeg sku et udvekslingsmæssigt hattrick! (vi er 5000 ansøgere)

"I'm going to a land downunder"

Det er ikke alle glædelige beskeder der er lige lette at forstå. Idag indløb følgende i min indbakke:

"I am pleased to advise that you have successfully been assessed against OFFSHORE Non-award Sector (Web) (TU 575)."

Efter at have nærlæst de to-tre siders murstenstekst har jeg fundet ud af at de prøver at fortælle mig den glædelige nyhed at jeg har fået et studevisum til Australien, det er jo utroligt glædeligt! - og så endda et Non-award Sector (TU 575) nej nu har jeg aldrig, det skulle i næsten ikke, der er sandelig ingen smalle steder!

Ridderhelt af Rabarberrepublikken: Triologien om Arn

Udover Pippi Langstrømpe og Ronja Røverdatter har svenskerne også en litterær superhelt i tempelridderen Arn og det er ikke så lidt den mand kan. Han er faktisk intet mindre end kombinationen af Pippi Langstrømpe-power og en bodybuilder udgave af Emil fra Lønneberg der virkelig har lært at svinge snittekniven!

Det er endeligt lykkedes mig tygge mig igennem hele Triologien om tempelridderen Arn og det har været en meget blandet fornøjelse. Det er flere år siden jeg læste første bog i triologien: Vägen till Jerusalem, i denne bog følger vi Arns opvækst i Sverige og Danmark og det (ulykssagelige) kærlighedsplot der driver resten af historien. Selvom den var rigtig spændende var den også meget faktuel og "belærende" derfor gik der desværre flere år før jeg fik kastet mig ud i efterfølgeren: Tempelriddaren - men diggilo diggelei der skal jeg så love for jeg fik smæk for skillingen!

I Tempelriddaren er Arn sendt til det hellige land for at gøre bod for sine synder (læs: sex m.m.) og her bliver der ikke sparet på bloddryppende dramatik, heltemodige riddergerninger og endnu mere interressant relevant historisk storpolitik og religion. Det viser sig nemlig at Arn for brug for sin snittekniv til at redde hele den kristne verden og sig selv ud af nogle af verdenshistoriens mest interressante begivenheder - og det er alt andet end kedeligt.

Efter at have ordnet verdenshistorien sørger Jan Guillou for at få Arn viklet godt og grundigt ind i den nordiske historie og særligt grundlæggelsen af den svenske rabarberrepublik som stat i den sidste bog Riket vid vägens slut.

Alt i alt koldstartede triologien lidt for så derefter at eksplodere i et farverigt og historisk ridderepos med massere af tju-bang og lange relevante verdenshistoriske og religiøse perspektiver flettet ind i hinanden.Den nødvendige afslutning var lidt en følelse af at køre på frihjul ned af bakke og køre sikkert i mål uden det store ståhej.

Så kæmp dig igennem første bog for at blive belønnet i specielt anden bog. Når du er færdig har du været på en spændende og relevant ridderfærd gennem kristendommens, Islams, Europas og den nordiske historie og det er slet ikke så lidt. (nå ja der er også noget med kærlighed, det fungerer faktisk rigtigt godt)

Fredagsbar

1. Medievidenskab kl. 15-17: god afslappet stemning, bordfodbold, kendte ansigter og udbytterig faglig sludder.
2. Teologi kl. 17-19: en hel masse fra statskundskab, vildt høj musik, ukristelig billige øl og mange febrilske svar på spørgsmålet om hvorfor man i alverden bruger 6 år på at læse til præst.
3. Unikiosken kl. 19-19.30: 1 styk velsmagende spicy samosa med oksekød, 1 banan og 1 pap-hotdog.
4. Historie kl. 19.30-21.30: central placering, søde mennesker, utroligt mange kolleger, billige øl og et liveband der spillede godt men alt for højt (tissede på toilettet på institut for kønsforskning)
5. Medicin kl ?-?: lukket rus-fest, vi udgav os for at være jury i det uforklarlige udklædningsarrangement
6. Kemi ?-?: Billige "fregatten jylland"-øl (smagte mest af tjære), høj musik og tilpas berusede mennesker.

- Nu: I seng og i morgen tidligt op på arbejde - sikke en disciplin!

home sweet home.

Efter en kort flirt med wordpress er jeg vendt tilbage til blogspot - det er nu engang det nemmeste, ikke mindst på grund af den fantastiske integration mellem google-konti.

Desuden ville kommentarene eksporteret fra blogspot aldrig rigtigt makke ret i wordpress, øv.

Running Man

Fotografer skal stå tidligt op for at få et billede af Lynet men til Marselisborgløbet lykkedes det alligevel en fiffig fotograf at knipse mig. Det er altid noget at de ikke nåede at fotograferer mig mens jeg stod og brækkede mig i skoven, men billedet bliver ikke bedre af at det er taget på min slutspurt 50 meter før mål.

Jeg må tage hatten af for at det lykkedes fotografen at få det til ud som om at jeg løb rundt med to røde djævlehorn :)

Her har i mig tilbage...

Nøj, hvor er det rart at være tilbage på Universitet!

Spændende fag og engagerede lærere og elever - desvære ligger mine timer oveni hinanden, men alt kan løses med lidt goodwill og kun 75% mødepligt

Øreguf

For alle nysgerrige og interesserede mennesker, er her en varm anbefaling af Rosenkjær foredragene:

http://www.dr.dk/P1/rosenkjaer/ (de kan podcastes, ja)

Jeg har hørt det med Peter Lund Madsen og det var en stor fornøjelse, så jeg glæder mig næsten til næste gang jeg skal tidsfordrive.

Er det tid at smide sin løbetrøje til vask når den lugter af ammoniak?

... det tror jeg nu nok

Pope Call

Man vågner træt efter en god nats søvn, stikker armen ud af dynen for at famle efter mobiltelefonen for at se hvad klokken er, og på displayet skærer neonlyset fra det ubesvarede opkald i øjnene. Paven har ringet. Igen

Kl. 5.54 i nat har Vatikanet ringet til min mobiltelefon, og man VED bare at paven har slingret rødvin- og oblatbedugget hjem fra en lidt for sen gudstjeneste og endnu engang ringer for at sige at han vil have mig tilbage... Men nej, jeg har meldt mig ud af det forhold, og har vænnet mig til den 1% ekstra i tegnebogen.

En anden mulighed er at Vatikanet har vigtige religiøse spørgsmål at diskutere med mig. Hvis det er vedrørende deres syn på synd og så videre så kunne jeg nok finde et par emner vi så forskelligt på.

Ratzinger on the Pope-phone

Her bor jeg, det kan jeg godt lide at kigge på. En dag tager jeg nogle ordentlige billeder.

Brand på Århus havn

Alle raske drenge drømmer på et eller andet tidspunkt om at være brandmænd når de blive store måske fordi det oser langt væk af heltemod, rå manddom og vandkrig med en Super Soaker for voksne.

Det skyldes nok at drømmen er brast for langt de fleste at ethvert lille tegn på en ild ude af kontrol kan tiltrække alles opmærksomhed. Jeg kan i hvert fald konstatere at jeg - ligesom resten af Århus's mandlige befolkning - smed alt hvad jeg havde i hænderne så snart jeg duftede den dejlige duft af smeltet plast og byggematrialer og skyndte mig i retning og røgsøjlen.

Jeg blev dog noget skuffet for jeg kunne hverken se brandmænd, røgdykkere, sprøjter eller de 200 meter høje stikflammer jeg havde forestillet mig på vej derned. Alligevel var det meste af byen forsamlet som om der var byfest på havnen - måske festugen skulle eksperimentere noget mere med åben ild for at trække folk til.

Århus's største drive-in turistattraktion
(Det mest fornuftige var selvfølgelig at blive hjemme men jeg gik hjem med det samme jeg fik svimmelhed og kvalme og harmedes selvfølgelig selvretfærdigvis over den kø de valfartende folk dannede der spærrede for brandbilerne)