"Du var ellers så glad for film, indtil den dag du kradsede dine øjne ud"

Forleden var vi samlet tre filmnørder for at se dette filmmesterværk..

- "Hvorfor er de der kvinder nøgne? ... NEj... neej!..Aj -ADDDD!! Sig til når det er ovre.."'

- "FY for Helv... det er det mest fucked up jeg nogensinde har set! Hvad fand.. foregår der?..hvem er nu det?...og hvorfor tisser hun på ham?!"

- "HaHa prøv at se hvordan blodet sprøjter SPlAt PStt Pstt - helt urealistisk!"

mere weekend

For at kunne retfærdiggøre månedens mulige kage- og slikorgier vil jeg her nedfælde gårsdagens strabadser:

• Stå op kl 5.30 - cykle til silkeborg banegård i silende regn
• cykle op til bekendt i Århus for hente nøgle - i drypregn
• cykle hen og hente kamera - silende regn
• cykle ned og hente journaliststuderende - spredte byger
• cykle til Tranbjerg for at lave reportage om Hardball - småbyger
• spille hardball lidt under 2 timer (For fanø det var sjovt, men blev også pryglet godt og grundigt og ramt alle mulige og umulige steder!)
• Cykle hen til journaliststuderende for at hente golfkøller
• Cykle til golfbane og spille golf.
  
• Cykle ned og aflevere golfkøller og aflevere kamera tilbage på tv-station - husker nøgler men glemmer nøglekort, forsøger halvhjertet at springe over hegn.

Da jeg endelig kom hjem stod der 41,3 km på cykelcomputeren og jeg var fuldstændig bombet - hvorfor udsætter man sig selv for sådan noget på sin fridag?!

I dag skulle jeg altså tidligt op for at køre ned og aflevere kamera og genfinde min skoletaske - stod møgtidligt op, for uden min skoletaske og dermed min computer har jeg ingen idé om hvad dagen bringer, så i fald at jeg skulle møde kl 8-9 måtte jeg jo hellere være tidligt på den. Jeg skulle møde kl 12 - og har lige sovet 1 time på tv-stations bløde sofa.

jeg trænger til mere weekend.

I stedet for Giddens eller Habermas som jeg burde læse har jeg i denne uge været opslugt af romanen vist her til højre.

Det er langt fra mit første møde med Jan G, og nok også langt fra det sidste (jeg skylder bl.a. stadig mig selv at læse de to sidste bøger i serien om tempelridderen Arn, nu jeg fik kæmpet mig igennem de lidet spændende to første) Den primære grund til at jeg læste "Den Store Afsløring" er at jeg troede afsløringen var afsløringen af de metoder der blev praktiseret på den kostskole Jan selv har gået på, og som er omdrejningspunktet i den selvbiografiske bog "Ondskaben".
Da "Ondskaben" får "Det forsømte forår" til at ligne en rytmisk sammenspilstime på en rudolf steiner skole og dermed er en af de stærkeste bøger jeg har læst, hvor adrenalinen virkelig pumper, håbede jeg at "Den Store Afsløring" var endnu et psykologisk voldsorgie.

Det er den ikke. Tilgengæld er bogen en tur bag pressens kullisser og beskriver ærligt hvad der foregår på redaktionerne både under og over borderne (i bogstaveligste forstand) og er derfor en saftig cocktail af
druk, sex og snyd tilsat svensk stor- og småpolitik.

Hvad der gør bogen ekstra interessant er at den er selvbiografisk (selvom det er svært at sige i præcis hvor stor udstrækning) og er derfor en slags forlængelse af "Ondskaben" da vi følger hovedpersonen Erik i hans videre liv. At store dele af bogen er skrevet mens Jan var fænglset for spionage i forbindelse med ovennævnte afsløringer gør bestemt heller ikke bogen kedeligere.

Men all in all ventede jeg nu meget spændt på en afsløring der aldrig rigtig kom - og så alligevel, viser det sig jo nu hvor jeg er nået til vejs ende. Bogen er hurtigt læst men ikke hurtigt glemt og er altså tankevækkende, morsom og forargende - læsetid er omtrent en uges sammenlagte toiletbesøg.

Så jeg giver den 3 fordrukne svenskere ud af 6 som er karakteren for den gode bog som jeg har nydt meget, men med den væsentlige forskel fra 4 fulde svenskere at jeg ikke umiddelbart har tænkt mig at læse den igen.