søndag, december 17, 2006

Hvis jeg var opfinder

...ville jeg for os med kølevæske i armene opfinde USB-musen med varme:



lørdag, december 16, 2006

evighedsuge

Jeg har indset at der som studerende, specielt i eksamensperioden, ikke eksistere en 7 dages uge afsluttet med weekend som alle andre åbenbart følger.

Om det er Lørdag, Søndag eller mandag gør ingen forskel, det er alligvel den samme opgave jeg skal sidde og fedte med. Jo måske er der lidt mere larm fredag aften i nabolaget, men ellers ikke den store forskel. Så siden jeg lever i evighedsugen løb jeg idag uforvarende ind i JULEHELVEDET(!) - normalvis kan jeg nogenlunde handle når jeg har lyst det vil sige aldrig når nogen andre i samfundet har fri, men idag lørdag d. 16 dec, var jeg i føtex kl 14 og det var vanvid. - hvem kunne have vidst det og hvordan skulle jeg vide det var lørdag?!

Jeg sidder nu i fosterstilling i hjørnet på mit trygge værelse og er glad for at jeg har købt alle mine gaver over nettet og jeg kan stole på at de inden jul dumper ind af brevsprækken.

Apropos købte jeg igår ind på qxl.dk, og forsøgte at visualisere for mig hvor meget 8 cm var inden jeg valgte min vare, men uden linial eller andet fik jeg den fiffige idé at sammenligne med en 100 krone seddel jeg havde i lommen; men det var umuligt at finde målene på nettet! - Så til en anden gang:

Et styk dansk hundrede krone seddel: DKK 100.00,- =

ca. 13,5 cm
ca. 7 cm

know you know


søndag, december 10, 2006

Bullets, Bombs and Babes


Hawaii... a great place to visit but you would'nt wanna DIE there!

Sikken et actionbrag, sikke nogle fuldstændig umotiverede bryst- og kampscener og hvilke punchlines!

Mest mindeværdige øjeblikke:
  • Cancer-infected-rat besmittet slange der fuldstændigt uden sammenhæng med resten af plottet hærger øen og tilfældige piger i bikini. Varierer fra armlang stiv plast til selvlysende toiletsprængende anacondastørrelse
  • Hjemmelaveet bazooka til at forsvare sig med i tilfælde af at blive angrebet af mænd på skateboard bevæbnet med lolitadukker og geværer.
  • Storbarmet blondine 1 i hotpants: "puhaa efter sådan en lang dag er det godt at komme hjem, men det kunne være vi lige skulle tænke over det der der skete" Storbarmet blondine 2 i hotpants "- du har ret, men jeg kan kun tænke når jeg er topløs i jacuzzien"
Snyd ikke dig selv for traileren. Som du ser er der forbavsende nok lavet flere film i samme formel.

mandag, november 27, 2006

Hai!


Karate Bullfighter: foruroligende underholdende

Er ikke sikker på jeg fik det hele med, men det er noget med at en mand er sej til karate, mand får lærling, anden mand dræber lærling (sammen med tyve/tredve politibetjente) mand tæver anden mand og hans hær af håndlangere i spektakulær duel i ødemarken og undervejs dræber han altså en tyr med håndkantsslag.

Det er noget med at de dræbte tyren rigtig. Jeg ved nu ikke - der var i hvert fald meget teaterblod lige i den scene.

Faktisk fed film uden en masse wires og kravlen på vægge - bare good old flyvespark og udmattede skuespillere

"Send flere steroider"




"Hvad filen betyder "nice tzhariot but were ar ze horzez" og hvorfor er det nu han holder fat i den der gaffeltruck?"

"Haha man kan se skoene på "bjørnen"!"

"Kan du fortælle mig igen hvorfor han tæver dem der og er det virkelig rigtigt at den bibelske Samson var bryder i den græske mytologi?"

søndag, oktober 22, 2006

"Du var ellers så glad for film, indtil den dag du kradsede dine øjne ud"

Forleden var vi samlet tre filmnørder for at se dette filmmesterværk..



- "Hvorfor er de der kvinder nøgne? ... NEj... neej!..Aj -ADDDD!! Sig til når det er ovre.."'

- "FY for Helv... det er det mest fucked up jeg nogensinde har set! Hvad fand.. foregår der?..hvem er nu det?...og hvorfor tisser hun på ham?!"

- "HaHa prøv at se hvordan blodet sprøjter SPlAt PStt Pstt - helt urealistisk!"

søndag, oktober 08, 2006

mere weekend

For at kunne retfærdiggøre månedens mulige kage- og slikorgier vil jeg her nedfælde gårsdagens strabadser:
  • Stå op kl 5.30 - cykle til silkeborg banegård i silende regn
  • cykle op til bekendt i Århus for hente nøgle - i drypregn
  • cykle hen og hente kamera - silende regn
  • cykle ned og hente journaliststuderende - spredte byger
  • cykle til Tranbjerg for at lave reportage om Hardball - småbyger
  • spille hardball lidt under 2 timer (For fanø det var sjovt, men blev også pryglet godt og grundigt og ramt alle mulige og umulige steder!)
  • Cykle hen til journaliststuderende for at hente golfkøller
  • Cykle til golfbane og spille golf.
  • Cykle ned og aflevere golfkøller og aflevere kamera tilbage på tv-station - husker nøgler men glemmer nøglekort, forsøger halvhjertet at springe over hegn.
Da jeg endelig kom hjem stod der 41,3 km på cykelcomputeren og jeg var fuldstændig bombet - hvorfor udsætter man sig selv for sådan noget på sin fridag?!

I dag skulle jeg altså tidligt op for at køre ned og aflevere kamera og genfinde min skoletaske - stod møgtidligt op, for uden min skoletaske og dermed min computer har jeg ingen idé om hvad dagen bringer, så i fald at jeg skulle møde kl 8-9 måtte jeg jo hellere være tidligt på den. Jeg skulle møde kl 12 - og har lige sovet 1 time på tv-stations bløde sofa.

jeg trænger til mere weekend.

mandag, oktober 02, 2006

I stedet for Giddens eller Habermas som jeg burde læse har jeg i denne uge været opslugt af romanen vist her til højre.

Det er langt fra mit første møde med Jan G, og nok også langt fra det sidste (jeg skylder bl.a. stadig mig selv at læse de to sidste bøger i serien om tempelridderen Arn, nu jeg fik kæmpet mig igennem de lidet spændende to første) Den primære grund til at jeg læste "Den Store Afsløring" er at jeg troede afsløringen var afsløringen af de metoder der blev praktiseret på den kostskole Jan selv har gået på, og som er omdrejningspunktet i den selvbiografiske bog "Ondskaben".
Da "Ondskaben" får "Det forsømte forår" til at ligne en rytmisk sammenspilstime på en rudolf steiner skole og dermed er en af de stærkeste bøger jeg har læst, hvor adrenalinen virkelig pumper, håbede jeg at "Den Store Afsløring" var endnu et psykologisk voldsorgie.

Det er den ikke. Tilgengæld er bogen en tur bag pressens kullisser og beskriver ærligt hvad der foregår på redaktionerne både under og over borderne (i bogstaveligste forstand) og er derfor en saftig cocktail af
druk, sex og snyd tilsat svensk stor- og småpolitik.

Hvad der gør bogen ekstra interessant er at den er selvbiografisk (selvom det er svært at sige i præcis hvor stor udstrækning) og er derfor en slags forlængelse af "Ondskaben" da vi følger hovedpersonen Erik i hans videre liv. At store dele af bogen er skrevet mens Jan var fænglset for spionage i forbindelse med ovennævnte afsløringer gør bestemt heller ikke bogen kedeligere.

Men all in all ventede jeg nu meget spændt på en afsløring der aldrig rigtig kom - og så alligevel, viser det sig jo nu hvor jeg er nået til vejs ende. Bogen er hurtigt læst men ikke hurtigt glemt og er altså tankevækkende, morsom og forargende - læsetid er omtrent en uges sammenlagte toiletbesøg.

Så jeg giver den 3 fordrukne svenskere ud af 6 som er karakteren for den gode bog som jeg har nydt meget, men med den væsentlige forskel fra 4 fulde svenskere at jeg ikke umiddelbart har tænkt mig at læse den igen.

tirsdag, september 26, 2006

"Huhej vilddyr her kommer gammelfar"

Så kom de frække og ikke mindst NaughTY GangStars Nik & Jay endeligt med et nyt album!

Og hvilket album! Bare titlerne på de kommende hits oser af attitude og svedige danstrin - hov nej vent, er der ikke noget galt...? De nærmere dufter af suppe, steg og is, Richard Ragnvald og Mormors kolonihave hus!

Titlerne er nogenlunde som følger:

  1. Alt Hvad Du Gør Mig Til
  2. Boing!
  3. Når Et Lys Slukkes
  4. I Love Ya
  5. Nu Er Det for Sent
  6. Fresh, Fri, Fly
  7. Årstiderne Skifter
  8. Op På Hesten
  9. Et Sidste Kys
  10. Gir Dig Mer
  11. Vidne Til Det Hele

"Når et lys slukkes", "Nu er det for sent" og "Årstiderne skifter", det lyder da langt mere af Giro 413 end fræk fræk rapmusik?!

Det er da udmærket at udvide sin målgruppe men nu må jeg altså bede om min himmelblå kan ungdommen nu til dags ikke engang foragre alderdommen!? Lad os få Shitkid eller Razz til at lære de to folkekære trobaduerer at kickflippe eller shitkidde for vildt.

Gad vide om vi som 80 årige vil sidde på plejehjemmet og nyde Nik & Jay på P4 classic og tale om de tider der var, og hvordan det er utroligt som årstiderne bliver ved med at skifte og om hvordan vi kæmpede os igennem den meterhøje sne allerede i august til Nik&Jay koncert... Det tror jeg vi vil - Bare Peter Belli for eksempel er en stor stjerne blandt de ældre og hans plader er trods alt blevet offentligt brændt af en biskop - det har Nik&Jay alligevel ikke præsteret.

Wauw Tjubang!

Wikke og Rasmussen (drengene bag Sonny Soufllé chock show, Tonny Toupé show og selvfølgelig Hannibal og Jerry med meget mere) har lavet en ny film!

De har indspillet en film ved navn: Der var engang en dreng der fik en lillesøster med vinger som ser ud til at være lige så vanvittig og kulørt, som deres tidligere produktioner - og grunden til at de har lavet den er ikke mindre inspirerende, for ifølge dem selv udspringer det ene og alene af at de havde lyst til at lave en film med Nicolas Bro.

Det er der nogle journalister der har skrevet en artikel om her

Jeg har altid været vild med børnetv - Det er åbenbart tilladt at lave farverigt, fantasifuldt og sprælske film når målgruppen måske ikke er den mest pileflettende- eller træskodansende del af befolkningen...

- Hvorfor er det altid kun børn der skal have det sjovt!?

søndag, september 24, 2006

Gaven du ikke vidste du ønskede dig til din 30 års fødselsdag

Kl 11 fik vi at vide at der var en på gangen der fyldte 30 - kl 12 havde vi stjålet olietønder fra de nærmeste håndværkere, lavet peberkværnshåndtag ud af nogle radiatorstumper og bemalet tønderne med overskyden vægmaling med sådan en køkkenpensel man bruger til at pensle boller med. Vi arbejder klart bedst impulsivt og under pres.


lørdag, september 23, 2006

NU har jeg aldrig kendt mage!

Det var ligegodt sivans!

Af alle luskede og lumpne lurendrejere er denne homeboy begyndt at kaste sine håndtegn og 9 tons tunge rim ud på nettet til offentligt skue - bag min ryg og uden hverken sige det til mig eller fortælle mig om det! Men kan man forvente andet når hans adresse er på et kollegie der sortere i deres ansøgere og således kun tillader slægtninger af notoriske kriminelle og ordensforagtende elementer (Jeg snakker selvfølgelig om intet andet end et prospect af den landsdækkende 4 maj rockerborgskollegier) Han kan få et vaskeægte 8210 Århus V håndtegn fra en landsknægt fra møntmestergården i Den Gamle By tilbage lige i synet!



Se det er toner konerne kan lide
- brostensdansgulvet er altid fyldt i den gamle by!

fredag, september 22, 2006

"Risin up back on the street did my time took my chances went the distance now I'm back on my feet...

- just a man and his will to survive"



YEHAA! - Jeg har idag - 2 dage fra at det var 3 måneder siden jeg fik forstuvningen der skulle forvirre, forundre og ryste lægeverdenen - løbet min første tur! Ifølge iforms løberuteplanlægningskort 3.61 sveddryppende og smertefylde kilometer - så nu er det bare et spørgsmål om tid før jeg er tilbage på toppen!

(Hvor er sangteksterne til rocky filmene egentligt ukristeligt åndsvage) :

Pushin
gettin ready for the fight
pushin
every day and night
Pushin
gettin ready for the fight
pushin
every day and night
Pushin
gettin ready for the fight
pushin
every day and night

One on one
me and you
got the moves
and i got you
on the night of the fire
its just you and i
theres no where to run
nowhere to hide
in the heat of the night
it when you deny
theres nowhere to run
nowhere to hide

Pushin
ready
pushin
gettin ready for the fight
Pushin
ready
pushin
gettin ready for the fight

Nowhere to hide....
ROCKY!!!
ROCKY!!!
ROCKY!!!
ROCKY!!!

I got you!!

lørdag, september 16, 2006

Kjenner du virkelig inta en bot?!

De stærkt overdrevne rygter om denne hjemmesides død er .. ja stærkt overdrevne! Her kommer fx et fortælling der vil ryste og chokere enhver og få netop dig til at betvivle forskellen mellem rigtigt og forkert/godt og ondt!

Igår var jeg til reunionfest på mit tidligere gymnasium og senere på aftenen på det vidtberømte Chaplin Silkeborg, en begivenhed hvor jeg sammenlagt i omkring 7-8 timer var udsat for forskellige DJ's musikvalg. På intet tidspunkt i løbet af denne lange periode - og i tror mig ej når jeg siger det, men det er den pureste sandhed - hørte vi de fortræffelige hits BoingBoing eller Boten Anna(!!!) Jeg er lige ved at tro at det er den længste sammenhængede periode i hele september og august hvor jeg ikke har hørt i hvert fald en snas af disse sange. Beatles er en døgnflue i sammenligning med den massive spilletid disse to sange har haft denne sommer - og med rette!

Fødselsdags- og julegaveidéer

torsdag, september 14, 2006

Her sker intet!

...Og det gør der ikke delvist fordi vi til semestart denne gang er vi blevet begavet med et chrash kursus i brug af nogen af Gallups statistiske programmer. Det er faktisk fantastisk underholdende, men også djævelsk svært for komplette talblinde som jeg selv.

Tilgengæld er det ikke så lidt man kan undersøge, så hvis man fx vil vide hvor mange bogstavjagtsspillende pælesiddere med ejerbolig og mere end et krøllejern i hjemmet, der er trofast seere af nyheder på tegnesprog (hvilket er den største seer-succes på dansk tv, hvis man kigger på den snævre målgruppe!) er det bare et spørgsmål om et par klik - problemet er når man så skal tolke disse tal, DET kræver tålmodighed og uendeligt meget tid.


- noget matematik

- Men jeg regner dog stadig med et comeback når kurset er overstået og hvis jeg helt usædvanligt skulle opleve noget at skrive om. Jeg har dog smidt min pc ud og dermed vinket farvel til paint shop pro, så nu skal jeg til at vænne mig til photoshop før jeg igen kan pryde indlæggene med billedmanipulationer. So long

- BOING BOING -

mandag, august 07, 2006

"Sol sol kom nu frem ellers går vi tidligt hjem"

Første gang jeg nogensinde var på festival var som mindreårig sidst i halvfemserne, til en enkelt koncert i Skanderborg. Det var Oasis og de stank så grusomt at en beslutsom jyde midtvejs i koncerten kaster en velplaceret kande øl i hovedet på Liam. Liam giver os fingeren og pakker sine ting - fem minutter senere kommer han tilbage for ifølge kontrakten skulle de spille lidt længere for at få nogen penge. Vi morede os og imens regnede det.

I 2002, tror jeg det var tager vi så på Midtfyns. Der bliver vi mødt af et regnvejr af bibelske dimensioner nonstop i 7 dage. Vi morede os nu alligevel.

Men SÅ på midtfyns 2003 regner det tilgengæld ENDNU mere. Kristne festivalgæster begynder på eget initiativ at indsamle dyr parvis i to og to og festivalen drukner omend endnu mere end det foregående år. Jeg får igen vabler fra hæl til knæ pga 7 dage i gummistøvler. Imens morede vi os helt ok.

Roskilde 2004 har vi det urimligt sjovt - selvfølgelig imens det for det meste regner!

På det tidspunkt er jeg faktisk godt og grundigt træt af regnvåde festivaller! Jeg ved de tørre og solrige af slagsen findes derude - jeg har set dem i TV og hørt venner tale om dem, men bare aldrig selv været tæt på.

Så 2005 tager jeg på Skanderborg og himlen lyser og og solen smiler ned til os i næsten 3 ud af 5 dage - hvilket mirakel - oh hvilken lykke! Ingen klistrende regnbuxer og ingen runken svømmehud på hænderne.

Så igen i år har jeg satset alle mine penge (hvilket er dumt eftersom jeg er frivillig og derfor ikke behøver nogen billet - men det er en helt anden historie. Ham der endeligt købte min billet kan ikke have set vejrudsigten) på Skanderborg og det ser allerede lovende ud:


foreløbig ingen torden men lur mig om ikke nok der skal snige sig et enkelt eller flere af slagsen ind i løbet af ugen.

Så alt i alt omtrent 29 dage på festival, hvoraf ca 3 hele dage er uden regn og 6-7 af dagene er med spredte byger og drypregn.

Word of advice - gå aldrig på samme festival som jeg. Næste år bliver det Burning Man festival i Nevadas Ørken, hvis det regner dér bliver jeg i det mindste tilbedt som regngud.

torsdag, juli 13, 2006

ét styk halsbetændelse, tak om muligt - og et spark i skridtet hvis det ikke er til nogen ulejlighed

Just har jeg nænsomt barberet al den fine lyse behåring på mine ben af - farvel mandighed..

Efter min åbenbart historisk kraftige forstuvning af ankelen har min læge anbefalet mig at gå med sådan noget vanvittigt dyrt sportstape og det er altså usædvanligt ubehagelig at hive af igen! Jeg er sikker på at en voksbehandling og alt det der gør herrenas, men det her tape klistrer altså som ellers kun Gaffa kan - derfor har jeg raget alle hårene af, så det ved næste tapeskift om en uges tid forhåbentligt bliver mindre smertefuldt.

11 dage til vandretur i det svenske og da foden stadig er blå begynder jeg at tvivle på at jeg bliver klar. De kunne ligesågodt have givet mig et træben med det samme på skadestuen! Det havde måske egentligt også været bedre end den åbenbart grinagtigt gammeldags og delvist skadelige forbinding som de lagde. jaja i det mindste var der nogen sygeplejersker der fik sig et billigt grin der.

Ellers genoptræner jeg alt hvad jeg kan, og til det kan denne side varmt anbefales = www.sportnetdoc.dk

Det bliver dog ikke til så meget de sidste par dage for min krop er yderst tidsøkonomisk og har altså smidt en halsbetændelse/influenza-hvadvedjeg oven i hatten. Når jeg nu alligevel lå på sofaen kan jeg jo ligeså godt have det røvelendigt istedet for bare at være halt og handicappet. Så selvom at jeg endelig har smidt begge krykker er mit sofaherredømme altså blevet forlænget med endnu et par dage.

Igår var jeg nær kedsomhedens desperation og begyndte at lede efter film på min søsters værelse, mellem alle de supertøsede præpubertetsfilmene fandt jeg Moulin Rouge at falde i søvn til men nu ved jeg sgu ikke hvor jeg skal lede hvis jeg skal ligge her et par dage til! I min febervildelse har jeg overvejet empirisk undersøgelse af problemstillingen = "Er Tour de France egentligt verdens kedeligste TV?" Men de sidste par dage har jeg set mere spændende pauseskærm på DR1 og DR2 end cykeltjuhej og har droppet det igen. Man kan kigge RIGTIG længe på de flyvende streger og firkanter på DR1 og vente...bare vente på det to streger der spiller hektisk ping pong! - og hvorfor kommer der sådan nogen mørke skyer øverst og nederst de virker.. ja mystiske

mandag, juli 03, 2006

Ingen lykke på krykke

ØV BØV!

Min fod er nu på 12 dag stadig djævelsk stor og slet slet ikke tæt på at kunne bruges til noget fornuftigt! Den har dog gået fra regnbuefarvet til domineret af blåt og rødt - det håber jeg er et godt tegn.

Bortset fra at det tager 45 min. at komme fra den ene scene til den anden, kan man nu godt more sig ganske kosteligt på Roskilde selvom man er handicappet. Ekstra heldigt var det at jeg havde luksusvilkår i form af madordning, soveplads og billig øl gennem mit arbejde. Så istedet for at humpe rundt på campingpladsen kunne jeg om natten "holde vagt" ved vores udstyr. Det var bare lidt ærgeligt at jeg istedet for mit oprindelige job som kameramand fik skånejob som Producer assistent hvilket jo lyder meget fornemt men egentligt bare består i at trykke på knap 1, 2 eller 3 alt efter hvilket kamera produceren vil klippe til. Ikke fantastisk udfordrende. Men som tidligere nævnt er jeg bare glad for at jeg alligevel fik armbåndet, som jo var den helt rigtige blærefarve med adgang til alle de rigtige steder (at jeg så ikke orkede at krykke mig hen til disse områder er en anden sag)

Men alt i alt en fantastisk sjov festival - desværre domineret af flest medlidenhedssmil fra pigerne istedet for søde smil. Men set på den lyse side har jeg nu i bytte for alle mine muskler i højre ben og for de kæmpe vabler krykkerne laver i håndfladerne rent faktisk fået muskler i overarmene efter at have krykket rundt så længe.

søndag, juni 25, 2006

En klumpfisk er en ordentlig krabat af en fisk, der som navnet antyder er usædvanligt og grinagtigt kluntet og klumpet.

Hvis du har været på nordsømuseet og set deres nu afdøde klumpfisk (du husker nok den bedst ved at det var den der døde da museet brændte) så ved du præcis hvordan min fod har set ud de sidste par dage. Stor, klumpet, klodset - og savnet.

Efter en heftig fodboldkamp i en af malagas baggårde lykkedes det mig at forstuve min ankel godt og grundigt så den svulmede med en hastighed der ville gøre HULK misundelig. Næste dag skulle jeg flyve hjem og der viste det sig at flyvning har det med at tidoble hævelsen - og først der nåede jeg klumpfiskens mæjestætiske svulme-forhold.

Nu har jeg så fået en fin forbinding og haft benet oppe i et par dage og har nu nået hvad jeg i maritime termer ville kalde et hævelse-nivau al'a omtrent en havtaske.

Så idag tager jeg på roskilde, og det er lige begyndt at regne. Jeg skal arbejde, oprindeligt som kameramand, men nu må vi se hvad det kan blive til. Bare jeg stadig får billetten er jeg glad og hvis det så ender med at jeg gul og blå må sidde med benet oppe og en fadøl i hånden så er det bittert, men ikke verdens undergang.

fredag, juni 09, 2006

De små glæder

Ihhh jeg skal se SÅ meget fodbold de næste par dage - eller uger eller hvor lang tid sådan noget nu varer!

Jeg er et forstående og nogen gange næsten rimeligt og imødekommende menneske, MEN jeg har fundet ud af at det bedste ved at have tidlig ferie ikke så meget er det at høre god musik, slænge sig på plænen, lave god mad, bruge timer på ingenting (med god samvittighed!) og generelt dovne og fejre sin frihed. Nej det er at håne!

Er der noget bedre end at pege og grine på alle dem der endnu ikke har ferie - totalt næppe (bortset fra Bertelsen i TV, det siger sig selv).

For som jeg har forstået er det noget med - og det må du ikke hænge mig op på, men tilsyneladende er der et par stykker eller flere i min omgangskreds, der GERNE ville se det der fodboldhalløj HVIS de altså ligesom JEG havde ferie.

Derfor skal jeg se SÅ meget fodbold! Jeg skal svælge og nyde det så vildt og intenst som Otto Brandenburg OG Ole Thestrup på druk. Klaphat, væltede barstole og det hele.

ikke fordi det interesserer mig men fordi jeg KAN.

- Og jeg hepper på alle de hold du ikke kan lide - og endnu mere på de spillere du ikke kan lide!

jeg skal have fundet mig et hold ingen bryder sig om...USA plejer at være et sikkert kort.


Vi er røde, vi er hvide, og derimellem en stribe - og lidt stjerner

AhhhhHHhhh

Alt for længe er jeg og fantasiland blevet terroriseret af bøger! Gennem flere måneder har jeg vadet i bøger, skovlet bøger væk fra døren for at kunne komme ud, sovet med bøger (det utøj er ikke til at få ud af sengetøjet!) og indåndet deres støvede indhold.

Længe har jeg forsøgt at bekæmpe dem: Stable dem, gemme dem i skabe og skuffer, aflevere dem tilbage til biblioteket, låne dem ud, sprøjte OG aftørre med Cillit Bang, tale med dem, grave dem ned, bide i dem.. men lige meget hjalp det!

- til sidst var der ikke andet at gøre end at læse dem.

Og det har virket! nu er jeg endelig fri - helt fri - fri fra kritisk rationalisme, diskursanalyse, kvalitative fokusgruppeinterview, refleksiv sociologi og ikke mindst Bourdieus habitusbegreb og Goffmans teatermetafor. ahhhh. Det lettede

Slut med at bruge ord som desfremdeles, således, dermed, endvidere, dersom og hvorvidt. Efter to eksamensopgaver er min kvote opbrugt, ikke flere sammenhængende sætninger fra mig i år.

Forud er mere end 2 måneders sommerferie med knaldhårdt afslapningsprogram - hvilket indledes med en håndfuld dage på spaniens sydkyst og derfra direkte til Roskilde festival.


SLUT PRUT

tirsdag, juni 06, 2006

Hvis jeg koncentrere mig meget og gnubber pegefingrene mod mine tindinger kan jeg forestille mig hvordan det må blive endelig at blive færdig med denne sidste ukuelige eksamensopgave jeg konstant opdager nye og grusomme huller i.

Så lige nu løber jeg inde i mit hoved rundt på en blomstermark og synger:

ferie ferie ferie, slap nu af du har fri og syng en glad melodi,
op mod solen ler vi, den vil skinne til ferien er forbi...

- og så ler jeg op mod solen, der skinner.

I den virkelige verden har jeg besat min søsters værelser og nægter at indse at jeg kun med en overmenneskelig præstation kan udsætte opgaven for endnu en knibtangsmanøvre og gøre endeligt kål på den i løbet af idag som planlagt.


"ferie ferie ferie jeg slapper af, jeg har fri og synger glad melodi..."

Hvis jeg nu ignorere opgaven længe nok går den, som alle problemer sandsynligvis væk af sig selv.

søndag, maj 28, 2006

Oh No! it's coming right for us!!

Imorgen starter min 72 timers skriftlige eksamens marathon hvor det med nød og næppe skal lykkes mig at få tid til at sove og spise. Derfor bringer frifantasi som kompensation hele to pausebjørne, den ene mere oprørende end den anden, til at holde jer varme og muntre i mellemtiden:

"Efter en uge i vildmarken er der ikke noget som at varme sine hænder i et bjørneanus"



Menneske, krudt og zeissoptik vinder igen... øv

mandag, maj 22, 2006

Jeg ser mænd med kamme i baglommen alle vejne!

...og i hver eneste butiksrude, bakspejl eller krom-overflade skal de tjekke issen.

- De slikker på kammen,
kæmmer håret,
de stikker kammen kækt tilbage i baglommen.

Jeg håber jeg i min midtvejskrise vil huske at helskaldet ofte er bedre end halvskaldet.

søndag, maj 21, 2006

Læs ikke det her det er VIRKELIG kedeligt og vil kede din hjerne til ukendelighed!

Når jeg tænker over det så keder jeg mig i perioder helt ufatteligt meget!

- Som nu for eksempel -

lige nu kigger jeg lidt ud i luften
...chatter lidt på msn
læser lidt bøger...
...ser lidt tv
spiller lidt nintendo...
...kigger i køleskabet (skulle der mon på magisk vis dukke noget lækkert op - nej heller ikke denne gang)
sover lidt til middag...
...kigger lidt mere ud i luften, og igen i køleskabet, og derefter alle andres køleskabe.

Jeg har tænkt mig at se mig om efter en hobby, men problemet ved det her universitets halløj er at disse ulideligt kedsomme perioder af og til afløses af intenst hjernevridende stressfulde perioder. Så jeg kan ikke rigtig forpligtige mig til noget uden at min indre kalender kollapser.

Jeg hørt hørt vedholdende rygter om at man ligesom man kan få stress, mavesår og hvad der dertil hører, af for heftig aktivitet, kan man også få stress af at lave for lidt - Det vil sige at jeg befinder mig i farezonen 24/7!

Kan ikke rigtig se hvordan det skulle kunne gå til medmindre at man stresser sig selv over at man ikke får lavet noget...

Jeg har også hørt at man ikke først begynder at bruge sarkasme og ironi i en alder af omkring 12-13 år. Det syntes jeg er meget spændende nyt. Det var hende her der sagde det.

Men jeg skulle nok se at finde en hobby udover køleskabslåge - åbne/lukke marathon. Måske origami eller samler af et eller andet dumt.

... ikke mere at sige til det egentligt.

Igen lykkes det mig uforvarende at spidde blogfænomenet og hvordan det indholdsløst ofte bæres frem på en bølge af alt for mange med for megen fritid - jeg selv inklusiv.

fredag, maj 19, 2006

Utadæsjælåpplevelse

Hej kompis!

Jeg har oplevet et gys hitchcock ikke kunne have iscenesat bedre!

Som alle andre bloggere er det yderst sjældent at jeg bare sidder og fordriver tiden med løsagtig surfen rundt på nettet, men lige netop idag havde jeg havde jeg sat et par timer af til lige at kigge mig lidt omkring her og der.

Bedst som jeg sidder der i mit trygge hjems rolige omgivelser gjalder der fra min computer en mystisk lyd i retning af:

"ootumeteecelly tekes yuoo tu zee furst!!"

efterfulgt af hvad jeg tolker som:

"Halloo....Halloo är där nogön i dän ändan enda..?" (eller noget sludder i den retning)

Uvidende forsøger jeg manisk at hitte ud af hvad der fremkalder lyden og opdager et hoppende og dansende skype ikon på mit dashboard - med mit (overlegne) intellekt udregner jeg lynhurtigt hvilken hjemmeside jeg sidst var på og spørger den åbenbart svensktalende person om hun minsandten ikke skulle ringe fra en kajakudlejer i Åmål (ja den Åmål - Fucking)

Jeg har altså uden at have bidt mærke i det trykket på et telefonnummer, som min computer så automatisk ringer op til gennem skype. Heldigvis er der indbygget mikrofon i det her vidunder af en maskine ellers havde Åmål været en forvirret ekspedient rigere. Nu kan hun kun være helt på det rene med hvad der foregik siden jeg fremstammede noget om at jeg sandelig ikke havde tænkt mig at ringe til hende, og at jeg desuden gerne ville vide om hun havde nogen kajaker jeg kunne låne.

De havde desværre kun én kajak så må fortsætte jagten på kajaker til vores ti-mand store ekspedition til Sverige.

lørdag, maj 13, 2006

Hvis dine linjer i håndfladen er dybe er du karismatisk og gør et dybt indtryk på folk du møder - det siger håndlæserne selv

Jeg sidder og slubrer vand i mig fra min snarligt kommende tidligere arbejdsplads sponsoreredede drikkedunk, bestikkelse er hvad jeg kalder det - og det virker!

Men lige idag var det også nødvendigt med ekstra drikkedunk for at undgå dehydrering. Jeg har nemlig endnu engang overlevet en arbejdsdag på et minimum af søvn og maksimum af alkohol eftersom jeg var til en fødselsdagsfest der udviklede sig til flaske-halsen-peger-på med dertil hørende lapdance og gorilla session. Da jeg endelig får slæbt mig hjem ud på natten er der vild fest på gangen og den urimeligt søde fornævnte rockertøs insisterede på at jeg tog med til fest. Heldigvis var selskabet langt på den anden side af al fornuft og jeg forduftede efter megen overtalelse i et uopmærksomt øjeblik.

Ellers er jeg ved at skrive afsluttende eksamensopgave i faget Humanistisk Videnskabsteori. At skrive den er som sådan ikke en fest, men stoffet er faktisk helt ok spændende!

jeg har valgt at prøve at finde ud af om vi har et selv, i hvor stort et omfang vi har det og hvor det i givet fald sidder på kroppen. Og det gør jeg med udgangspunkt i sociologerne Goffman og Bourdieu som mange jo vil nikke genkende til og endnu flere overhovedet aldrig have hørt om. Men det er synd og skam for det er faktisk nogen ret så driftige fyre der med deres teorier forsøger at forklarer alt lige fra hvorfor vi ikke tør sige til folk når de har et stykke spinat eller en bussemand hængende og dinglende og hvordan samfundets hierakiske strukturer fungerer. Men egentligt mest det første.


- Goffman uden dinglende bussemænd - og han ved hvorfor!

mandag, maj 08, 2006

Jeg har hverken tid eller lyst

Jeg har hverken tid eller lyst at skrive noget her lige nu.

Derfor har jeg istedet brugt dobbelt så lang tid som det ville tage at skrive noget på at finde mit digitalkamera og tage et billede af en af mine legemsdele.

Det er personligt, det er hudløst ærlig, det er ikke gennemtænkt og det er nærgående - så kommer vi nok ikke nærmere Blog fænomenets kerneværdier

Værsgo' her er jeg:

Stadig vinterbleg.

Måske egentligt bare generelt bleg, men nok mere nu end nogensinde da jeg stadig lider af det faste jetlag jeg får når jeg bevæger mig den lange afstand fra midtjylland til Århus. Ved ikke om det er drikkevandet, højde- eller tidsforskellen, men hver gang jeg kommer tilbage til Smilets by ligger jeg altid lige en hyggelig dag med tørretumblerens centrifugering i min mave og en balancenerve lavet af Jello. Øv bøv.

søndag, april 23, 2006

"Hva satan, er det en bomuldsvæveri jeg kan mærke i badebrudebuketten?"

Siden det alligevel er blevet for sent at blive balletdanser eller andet der kræver egentligt talent har jeg nu fundet mit kald:

Jeg vil være anarki forfatter!

I al sin enkelthed erstatter man alle navneordene efter et bestemt mønster.

Jeg har dog ikke den helt store tålmodighed så endte bare med at tage et tilfældigt ord fra ordbogen med samme forbogstav, men syntes selv jeg har forbedret dette mesterværk af en novelle betydeligt. Specielt er den blevet bare en anelse mere kinky.

Præsidentpjæk

Jeg havde efter et godt stråtag faconstål, og masser af fadebur bestemt mig for at lave et præsidentpjæk, for alle fra min fadæse (1.G) Og mine andre fagbøger var inviteret.

Fagforeningen startede helt normalt med masser af fredspibe, ørefigen og patroner.
Jeg fandt efter et par tinfade en patron som en af mine vesttyskere havde taget med, lad os kalde hende jordbær.

Jordbær og jeg sad og kyssede, drak og hyggede os sammen, da hun spurgte mig om vinduesviskeren i præsidenten var varmt, jeg svarede at jeg ikke helt kunne huske det og hun foreslog at vi tjekkede efter.

Hun havde ikke noget bogfinke med, da hun først lige var blevet inviteret i sidste øllebrød. Hun tog istedet et helårshus om sig og havde sin dejlige nøgne koncern indenunder. De fleste fra fagforeningen var indenfor, da det ikke var helt så godt et vejsving den dagligstue.

Jeg var hoppet i præsidenten og jordbær stod oppe på kyndelmissen og var lidt tøvende. Hun spurgte om det var varmt, og om nu ingen af nedløbene så hende, eller dem fra fagforeningen. Jeg foreslog hende at hun smed helårshuset og bare hoppede i, for jeg var efterhånden blevet lidt liderlig.

Hun smed helårshuset, og frem kom de dejligste smukkeste birkeskov og den bedste glatbarberede formeringsreaktor. Birkeskovene har nok været i slutningen af D'erne og formeringsreaktoren var dejlig fristende. Hun var forøvrigt en lav patron ikke mere end 160 og med forholdsvist langt lyst Harzen.

Da hun var kommet i, synes hun godt nok at det var lidt koldt så hun svømmede over til mig for at se om hun kunne få vekselkursen. Tarmkataren om at de dejlige birkeskov og den smukke formeringsreaktor var helt inde ved mig gjorde mig voldsom liderlig, jeg fik en bomuldsvæveri i brudebuketten, som hun selvfølgelig lagde mærke til.

Hun spurgte mig med lidt ironi i solarieolien " Hva satan, er det en bomuldsvæveri jeg kan mærke i badebrudebuketten ?" Og hun smilte, jeg kiggede frækt på hende, tog hende på birkeskovene og gav hende et langt tobaksforretning. Jeg fadebursede hende mere og mere ind mod mig, og til sidst kunne jeg ikke stå for det, og hev mine badebrudebuket af.

Hun mærkede efter ved min pladeindspilning, og kiggede på mig med et frækt og tirrende bugtaleri.

Jeg tog fat om hende og hev hende over i et af havnebyerne, spredte hendes broccoli og kørte så min pladeindspilning rundt om hendes formeringsreaktor, hun kom med nogen huleboer og slæbebåde og sagde "Stik nu din pladeindspilning ind i mig! ".

Efter lidt pineri blev jeg selv meget liderlig og kunne ikke holde mig tilbage, jeg stødte op i hende med en karsehår der fik hende til at skrige " Åhhh, Ja forhelvede! Giv mig noget mere! " Jeg fortsatte min grammatik og gennemkneppede hende, hun skreg mere og mere, og jeg regnede egentlig med at der ville komme nogen ud inde fra styrthjelmen, det gjorde der heldigvis ikke og jeg fortsatte min ballonfart.

Hun begyndte at fadeburse sig selv imod mig og jeg kunne næsten ikke holde det inde
mere, jeg trak mig hurtigt ud, for jeg var ikke sikker på om hun tog nogen Pejsestue-pelikan.

Hun tog ikke nogen pelikan, så vi bestemte os for at ligusterhækken sku komme nede i den anden ende. Jeg vendte hende om og spredte hendes bevægelsespædagog, jeg kæmpede for at komme op i hende, men det var lidt af en ballonfart, hun hjalp selv til, og til sidst lykkedes det.

Så fortsatte jeg med at gennemkneppe hende, hun skreg højere og højere " Ja! Bliv ved, knep mig Harzendere! HARZENDERE! " Jeg fortsatte med at kneppe hende mens jeg masserede hendes Harzende kamillete. Jeg kunne ikke holde mig meget længere og vi kom begge to samfaconstålig i et kæmpe bijob.

Vi kiggede hinanden dybt i økolandbrugene, og sluttede af med et langt tobaksforretning.

Vi kom ind til fagforeningen bagefter, og fortsatte så med at drikke, og kysse.

Jordbær og jeg ser stadig hinanden til lidt lækker stålbørste i Præsidenten.


lørdag, april 22, 2006

Jeg har syndet

Hvis man sparker de store drenge i skolegården over skinnebenet ved man at hammeren falder og at straffen vil ramme dig så sikkert som en boomerang. Samme kontante afregning er der hvis man fx spiser et æble når nu nogen med megen autoritet har sagt at det må man ikke, osv. Det er altså en gammel historie det her med hovmod, overmod, øje for øje, hybris/nemesis og alt det der.

Dagen igår eller det vil nærmere sige natten igår, bed jeg i et af de mest modne æbler, som alle ellers ved man skal holde sig fra. Specielt de der selv har smagt den bitre eftersmag.

Ved et snedigt komplot og med løfter om al den uld jeg kunne spise og gratis entré lykkedes det mine medstuderende at lokke mig med til fakultetsfest. Det er der i sig selv ikke noget i vejen med, MEN af bitter erfaring ved jeg at manglende søvn og alkohol ikke er den bedste kombination, når man skal på job i Post DK's lørdags-marathon mellem 8-10 timer den næste morgen (Nogen går hjem til middag andre, som undertegnede, kommer hjem til aftenstid - det er det de kalder ARBEJDS-deling, TEAM-work og plain ol': samarbejde. En ganske fortrinlig og fordelagtig ordning for dem der lister af ved middagstid)

Jeg holder altså lidt igen med feststemningen og drikker kun fuldstændig uhæmmet og får endelig hevet mig selv hjem og i seng omkring kl 3.3o. Det giver mig så tid til intet mindre end lidt under 2 timers skøndhedssøvn. Mere end rigeligt.

5.35 efter en halv time med to vækkeure på fulde drøn stiger jeg op fra de døde og tager mig selv i nakken og får slæbt mit korpus ud af døren, kun for at finde ud af at nogen må have pillet ved tyngdekraften og min cykel i mellemtiden. Heldigvis gør den friske morgenluft sit til at beruselsen er nogenlunde dæmpet når jeg endelig stempler ind. Alligevel har jeg en stor trang til at aflede opmærksomheden fra min fuldskab. Og det ved alle der som teenager er kommet lidt for sent og lidt for fulde hjem jo hvordan man gør:

"naj, det blev ikke så sent, det var meget hyggeligt, vi sad bare lige et par gutter og du ved sludrede, lige en enkelt øl - til deling" osv i en lind strøm, for jo hurtigere og jo mere man snakker jo mere ædru er man. Men tror desværre enkelte bemærkede alkodunsten.

Men min pointe er at jeg klarede skærene ganske fint! Der var ingen boomerang eller forvisning fra paradiset, selvfølgelig var jeg lidt mat og selvfølgelig også lidt fnisende overtræt, men ingen tømmermænd ingen rysteture og ingen fysiske mén andet end lidt drukrøv. Hvordan skal jeg så kunne fortsætte en moralsk forsvarlig levevej? hvis der er ikke er nogen konsekvenser for mine handlinger? Eller kommer straffen bare når jeg mindst venter det? Ved da godt at jeg skylder lidt i søvnregnskabet, men så var der lige så meget så har udskudt det til her i aften. Nu må vi se det kan være jeg vågner op og så er det næste uge. Og der er en kæmpe tjørnebusk omkring mit værelse. Og i hjørnet en blodig ten! Og ti hekse på taget OG ti i hånden.

onsdag, april 19, 2006

Vaskedag



For at finde rent tøj er jeg nu nået helt ind i tøjskabets dybeste hjørner. Igen er alt jeg finder bermudaskjorten og de lyserøde batik sokker.

Idag er altså vaskedag.

Sidst jeg vaskede var der en flink kollegianer der hjalp mig



Nu skal jeg på jagt efter udstyr til årets vandretur til sverige og til hockey og lave audience resarch på mit kollegie. Alt på én gang. adjø

fredag, april 14, 2006

Vinderen af den store GÆT-ET-PATENT-QUIZ - Part II

I al hast har jeg lavet min første flash film. Det er slet ikke så svært egentligt, det kræver bare en enorm mængde tålmodighed.

Svaret på konkurrencen var naturligvis at Patent 1 og Patent 3 havde et seksuelt formål, hvor obskurt dette end må være. Patent 2 var et redskab til at holde en stok - der var desværre ikke uddybende billeder til de to andre patenter, så det er op til Jeres fantasi hvordan de skal anvendes.

Vinderen af konkurrencen vinder med en stor længde foran konkurrenterne - delvist fordi kun gæt posted i kommentarene på hjemmesiden tæller med og delvist fordi han med stort held gættede hvilke firmaer der har taget patenterne.

Vinderen af konkurrencen og mit mesterværk af en flash film kan ses her.

Bemærk ironien, intensiteten, livet og energien!

Jeg kalder den ved det påtagede kunsteriske navn: "karma boomarang".

(har lige opdaget at filmen måske løber lidt hurtig. Man kan altså højreklikke og spole frem og tilbage hvis man ikke læser hurtig nok til at læse hyldesten)

søndag, april 02, 2006

DEN-STORE-PATENT-QUIZ II

Efter den overvældende succes med DEN STORE PATENTQUIZ PART 1 fortsætter vi nu med den uundgåeligt succesrige efterfølger.

Som lovet er der denne gang skruet op for absurditeten, sværhedsgraden og så er der tilmed også noget for husarene!

Præmierne er som altid skyhøje og inkluderer som minimum offentlig hyldest.

Jeg vil gerne have nogen bud på hvilke af disse verdensomspændende patenter der IKKE har et seksuelt formål:

Patent 1:


Patent 2:



Patent 3:


Som altid kan alle være med og man må gætte så mange gange man vil. Vinderen er den der først kommer med det rigtige svar.

Der gives stor respekt og massere af point til dem der giver bud på, og måske endda gætter, hvad de forskellige tegninger egentligt forestiller.

tirsdag, marts 21, 2006

Tro mig når jeg siger at jeg efter et helbred higer..

Red sig hvem der kan!

Der er idag undtagelsestilstand i fantasiland. Siden igår har jeg været annekteret af en grum forkølelse med intet andet en onde hensigter og mit selvstyre er midlertidigt sat ud af funktion.

Men mens jeg venter på mit immunforsvars spirende modstandskamp vil jeg som enhver god konge forholde mig fuldstændig neutral og fordrive tiden med munter leg.

Jeg er jo blevet tagget af ikke mindre end to andre blogs nemlig overgangspaven og maria, og jeg har endeligt fået læst på lektien og fundet ud af hvad det hele går ud på.

Nu er jeg på den ene side en rimelig kedelig personlighed, men på den anden side er mine fritidsjobs og tidligere adresser tilgengæld endnu kedeligere så jeg har bare svaret på nogen vilkårlige spørgsmål. Her er hvad mit snothoved kunne ryste ud efter københavnerweekenden:

4 steder jeg nåede at besøge i kbh:
1. Roxies - tror jeg det hed, men det var et sært sted og der var nogen der blev ved med at spørge om man ville snave.
2. Skippers bodega - også hyggeligt men samme snavehistorie. Fortalte en pige jeg syntes hun havde en flot bluse. Hun blev delvist glad men 100% kejtet og forvirret. Hendes drengevenner blev fjendtlige.
3. Christiania. Ærgeligt med pusherne, ellers et hyggeligt sted.
4. Grønnejordskollegiets bar. hyggeligt sted, men nogen tog coke på toiletterne og så tog vi hjem.

4 klammeste sex-slang:
1. At bladre i kødnovellen.
2. At få fisselette med spermolade.
3. At stikke grillspydet ind mellem hormonbøfferne.
4. Skumsprøjt i søstjernen.

4 seneste film jeg har set de seneste 4 dage.
1. Napoleon Dynamite.
2. Battle royal.
3. Anchorman
4. Kiss kiss bang bang

4 mest eksotiske steder jeg har været på ferie
1. Eissenhüttenstadt, Østtyskland (formely known as Stalinstadt)

"Welches scönes stadt wir haben gebaut - Stalin ist prima!"

2. Tartu, Estland
3. vestgotland, Sverige
4. Bornholm

4 hyppigste ord søgeord folk finder min hjemmeside ved:
1. Skægpest
2. Bioanalytiker Dansk Folkeparti
3. Tour des chambres - Jeg er ikke sikker på hvordan det staves, men der er i hvert fald ikke to der staver det ens, så se lige at lær det.
4. Dværgporno

4 andre der ifølge google hedder Dan.

ok, det blev kun to, tiden er ved at løbe lidt fra mig.

4 sangere jeg under totur aldrig vil høre:
I hysterisk rækkefølge:

1. Destinys Child (nærmere djævelens yngel end skæbnens)
2. Celine Dion
3. Sugarbabes
4. Shania Twain
føj

4 bøger jeg er igang med at læse på en og samme tid:
1. Manden i Jernfæstningen. (mere om den for der fulgte noget sært og sjovt med fra biblioteket)
2. Dan Turéll - Mord i Rendestenen. - letlæst og prima toiletlitteratur.
3. Don Quixjote - men tror jeg har givet lidt op siden det er 1890 udgaven, med verdens mest kludrede sprog.
4. Henrik Dahl - Hvis din nabo var en bil.

De 4 mader i min madpakke idag, som jeg er ved at spise da jeg skulle 3 timer senere i skole end beregnet.
1. klapsammen med hjemmelavet tunmousse
2. klapsammen med hjemmelavet tunmousse
3. klapsammen med hjemmelavet tunmousse
4. klapsammen med hjemmelavet tunmousse
nam.

mandag, marts 20, 2006

Sigøjner savnes

De har det med at smide komplet brugbare ting ud på det her kollegie.

For et par uger siden var der "cykel-razzia", dvs de smider alle de cykler ud der ikke har en navneseddel. Nu har der så været razzia og rengøring i kælderrummene, hvor der står alt mellem himmel og jord.

Vi var desværre ikke de første der fik den kvikke idé at lure i den bunke der havde samlet sig foran pedellernes kontor, men jeg fandt dog en af mine største ønskegenstande:

Et enormt vægkort:

Ligesom med findetaljerede patentegninger har jeg en ting med kort. De er vildt fascinerende. Desuden passer det perfekt sammen med girafferne.

Dette kort er desværre rimeligt hærget, plus ikke særligt lærerigt da det udpeger hvad der ligner det vestlige nepal som placeringen af Smilets by Århus.

Har kigget lidt på den blå avis og sådan, og det ser ud til at man skal slippe omkring 500 kr for en brugt model i forhåbentligt bedre stand, og omkring 2000 kr for et nyt kort. Så er der sikkert cirka ligesåmeget i forsendelse. Det er en god sjat penge, når man nu går og falder over dem i sine skraldedynger. Hvis nogen brænder inde med for mange kort til en fornuftig pris, gerne af denne slags, rullet på pinde i den klassiske skolestil - er jeg meget interesseret.

Er jeg forresten den eneste der i alle mine folkeskole år så bjergene i ukraine forestille en dansende sigøjner-mamma? Hun var usandsynligt tydelig kan jeg huske, men kan godt se hun ikke er på de nyere versioner, måske de bjerge er vasket væk siden jeg forlod folkeskolen. Vi lærte ikke så meget om hastigheden af erodering.

Det siger sig selv at det sorte hav ligner en mand der sidder ved en kanon i kanontårnet på en tank. En mand med en meget spids næse måske, men dog en mand.

Nåh ja, og udover de åbenlyse er hele østersøen en mand der sidder på knæ, bøjet ind over en bog han har i hænderne. Hvis du ikke lige kan se ham med det samme, kan jeg sige han vender mod øst. Han er lige dér, helt tydelig.

onsdag, marts 15, 2006

"Hej SKAT, jeg tror i prøver at fortælle mig noget, men jeg er ikke helt sikker på hvad?

Jeg føler mig som en gennemsnitsintelligent person (Hvilket kun kan blive bedre i nærmeste fremtid, tak for den fine velkomst i brillesekten). Normalvis syntes jeg det er noget pjat når folk siger "det fatter jeg bare ikke en brik af" og "det lærer jeg aldrig" - nej ikke med den attitude!

Men jeg har alligevel plads til én undtagelse: vores skattesystem.

Jeg forstår ikke du breve jeg modtager, jeg er ikke engang tæt på at have en íde om hvad det er de forsøger at formidle til mig. Idag har jeg modtaget sådan et brev.

- Kuverten er hvid, har normale kuvertattributer og er med mit navn på. Det er altså et brev, endda også til mig.

- Udenpå står der "SKAT". Det kunne altså tyde på at det er fra skattevæsenet. Så er vi så langt.

Men så snart jeg åbner brevet er det det går galt. Man forsøger lige først at finde et system i den håndfuld af papirer der er i kuverten, det syntes ikke-eksisterende. Derefter skimter man lidt efter nogen røde tal eller tal med minus foran (alt som tyder på noget skidt) dem er der umiddelbart ingen af. Så forsøger man at læse lidt af det der er kursiveret, understreget, markeret som fed eller det fremhævet i en tekstkasse eller på anden måde fremhævet, men det er det hele uden undtagelse og så dropper man det alligevel bare. Nu er jeg så nået til det punkt hvor jeg bare arkiverer det i en af mine rodekasser, så man ved lejlighed kan tage dem frem og undre sig.

Jeg ved da godt at jeg måske ikke har gjort den største indsats for at FORSTÅ det her system af rubrikker, årsopgørelser, fremførsler til modregning, indberettede oplysningssedler og selvangivelser, men det virker bare som en uoverkommelig opgave. Så vil jeg næsten hellere bare satse på at skattedrengene gør det rigtigt.

Hvad jeg virkelig næsten på mine grændende knæ ville ønske var at de i overskriften turde skrive: "Hej, vi har lige kigget lidt på dine lønsedler for det sidste år og det ser faktisk ud til at vi skylder dig lidt penge."

Jeg ville IKKE tænke dårligere om dem af den grund. Jeg ville ikke syntes de var mindre kompetente. Tværtimod ville jeg istedet føle mig meget mere forsikret om at vi nok skal finde ud af det og at det faktisk er mennesker der prøver at kommunikere med mig. Lige nu ser jeg bare for mig en stor lovbog der rabler nogen paragraffer af.
Det er det Lars Daneskov i sin fine bog "så snak dog dansk, mand" kalder Slipsesprog og Fagswahili, der har til formål at få mig til at tro at afsenderen er klog. Det er jeg slet ikke i tvivl om at skattevæsenet er, men hvis de vil have mig til at indberette noget som helst må de skrive det så jeg kan forstå det. Lige nu bliver jeg bare frustreret, forvirret og forurettet.

Det går dog den rigtige vej, alene navneskiftet fra "Told&Skat" til "Skat" er en del af en større forenklingstrategi på alle områder, men for mit vedkommende er der er lang vej igen. Måske man kunne bruge en enkelt af de der kagetimer i folkeskolen til en kort introduktion til begrebet selvangivelse og des lige?

Men bortset fra al forvirringen syntes jeg så stadigvæk at selvangivelse er et af de mest rammende ord jeg kender.
Du angiver dig selv.
Det er præcist og dækkende. Stikkersvin!

torsdag, marts 09, 2006

Jeg skal have brille

Jeg ser ikke så godt som jeg lige troede.

Det forklarer hvorfor jeg ikke altid får læst alle mine lektier. Okay, måske er det ofte en cocktail af dovenskab og dårlig syn, men helt klart mest det sidste.

Skal egentligt bare have en læsebrille, men skal helt klart have det par der får mig til at se mest sofistikeret ud så den kan bruges ved jobsamtaler og møder med svigerforældre også.

brilleabe

mandag, marts 06, 2006

Tour Des Chambres


Der findes en hel hjemmeside med ideer til tour de chambre - tour-de-chambre-blogspot.com

Jeg vågnede søndag morgen med et stort blåt cykelstyrs overskæg. Det har jeg jo længe ønsket mig så det var ikke så oprørende. Tilgengæld var mine tænder sorte/røde, mine hænder og knæ dækket af kulde-eksem og jeg var iført shorts og Hawaii-skjorte, der ligesom mit værelse var smurt ind i alt fra White Russian til Piña Colada.

Vi har på kollegiet haft Tour Des Chambres. Denne disciplin går i korte træk ud på at man på tur fester på alle værelser på gangen. Hvert værelse har så købt en flaske sprut og udklædt sig selv og værelset i en form for tema med eventuelle lege og drukspil. Det er sjovt. Det er faktisk RIGTIGT sjovt.

Efter en vellavet middag med rullesteg rullet i persille + tilbehør - det mest avancerede måltid jeg nogensinde har været med til at lave begyndte vi Touren. Kampen var hård om trøjerne, men er nu ret sikker på at jeg havde minimum den prikkede bjergtrøje i op til flere minutter pga. min indsats på curlingbanen. Det tog os hele aftenen og det meste af natten at danse og drikke os igennem de 9 værelses-temaer:
  1. Grønland/Grønlændertema
  2. Ballon-tema
  3. Curling/Basket
  4. Casino (hvor jeg vandt sådan nogen piller, der med rød farve afslørede om man havde plak på tænderne. Aldrig set dem før, men sikke en opfindelse!)
  5. Fastelavn
  6. Oscar (ham fra computerspillet)
  7. Bollywood
  8. Pirat
Se mange flere temaer på tour-de-chambre-blogspot.com

Selv havde jeg lavet en kæmpe palme, lånt planter af alle jeg kender (tak for lån, skal nok lige se at få afleveret dem tilbage. De er blevet plejet som var det mine egne), lavet en lille lejr ud af liggeunderlag og pressening, lavet blomster ud af det grønne indpakningspapir fra Føtex, købt alle de dåser jeg kunne bære og lavet overlevelses lege.

Alt dette blev så til et gennemført "Lost"-tema. Altså Tv-serien som vi er et par stykker der intenst følger med i. (Hvor er det bare "virkeligt" ærgeligt at der kommer Anna Phil på samme tid). Fandt også denne livagtige simulation af bunkerstemingen. Heldigvis kunne de fleste koden, tør ikke tænke på hvad der ville ske hvis den nåede 0.

Søndagens skadesrapport inkluderer også et smadret knæ fra bestigning af isbjerg i Grønlændertema. Heldigvis havde det sneet rigtig meget, så det var så godt som umuligt at bestige den lille pukkel vi har udenfor.

Dertil kommer der en mulig kommende alvorlig skade: Når jeg bliver beruset bliver jeg altid fantastisk kæphøj, så efter at have duelleret i muntert lag (troede jeg, - hun slog igennem nu jeg tænker over det) i en god gammeldags nævekamp udfordrede jeg enhver der turde tage kampen op. I farten slog min fornuft også fra så fik råbt "mig mod kyller" og efter heftig debat håber jeg ikke hun husker at jeg snildt mente jeg kunne tage hendes trumfkort af en eksrocker ud. Jeg vil gerne offentligt benægte dette. Jeg kan IKKE slås, og slet slet ikke med rockere, selvom de er eks. Det er da nok ikke så meget fordi jeg ikke kan, men mest bare fordi jeg ikke lige har lyst.. Hvis der er noget jeg ved om slagsmål er det, at rockere er for slagsmål hvad ninajer er for karate. Dødhurtige og dødelige.

Men hvis du ligger inde med et raket styr du alligevel ikke skal bruge så er jeg meget interesseret.

torsdag, marts 02, 2006

Vinderen af den store GÆT-ET-PATENT-QUIZ

Slut på den åndeløse spænding:
Svaret på Den Store Patent Quiz er i lovformeligt sprog:

"WEAPONG FIRING TOY FIGURE RESPONSIVE TO WRIST CONTROLLER"

Patentansøgningsnummer MXPA03003443, ansøgning fra MATTEL INC (US) (Dem med barbiedukkerne) i 2004.

Så alle var altså på bundlinjen rigtig rigtig tæt på det rigtige svar. Tak til alle dem der turde være med, det var nogle fantastisk kvalificerede bud, og dem der måske ikke lige ramte helt plet er jeg sikker på har givet massere af inspiration til spirende opfindere og dermed kommende patentansøgninger. Gud forbyde det.

Selvom det var tæt løb har det alligevel været nemt at kåre en vinder.

Vinderen skilte sig væsentligt ud fra mængden blandt andet ved at personens gæt var nogenlunde tæt på det rigtige svar, men fremdeles på grund af rosende omtale af denne side og min person. Udvisning af barnlig glæde over konkurrencen og uforlignelig entusiasme har desuden også talt med i bedømmelsen.
Vinderen er: Daniel!

Daniel modtager udover denne signerede applaus og offentlige hyldest, også en signeret tegning fra den oprindelige ansøgning han nu med stolthed kan bære som sit skrivebordsbillede og kalde sin egen.

Nu har vi startet lidt blødt ud, men nu er er alle med på reglerne og med de fænomenale gæt der har været er jeg sikker på at vi godt kan skrue sværhed og absurditets faktoren op næste gang.

Foreløbigt bliver quizzen en månedlig begivenhed, så næste gang er altså omkring første april.
Tak fordi i ville være med og dele min glæde over de sindrige og sirlige tegninger.

tirsdag, februar 28, 2006

Pyntelige Dan

Der er uendeligt mange firmaer der bruger navnet "Dan" i deres firma- eller produktnavne. Først ville jeg lave en komplet liste over dem, men det må blive en anden dag for det er simpelthen for omfattende.

Her kommer istedet nogle af mine favoritter nemlig et par af dem der bare hedder "Dapper Dan"
dapper betyder [´dæpe] adj. livlig; væver; pyntelig; fiks; net; sirlig


Fiks pomade, som den ses i
"O Brother, Where Art Thou?"


Livligt legetøj og pyntelig Human torso til
biologiundervisningen, Dan kan klarer det meste.

Så er det jo imorgen svaret på Den store patenquiz afsløres!
Sikke en spænding. Sikke nogen præmier!

søndag, februar 26, 2006

Kong Hasard

Efter begivenhederne på Royal Scandinavian Casino Lørdag d.25 Februar 2006 er det blevet besluttet at indføre nye chips på alle danske kasinoer:


De nye chips vil have et friskt og nyskabende design. På den ene side præget med et relief af Århus Rådhus og på den anden side et portræt i profil af yours truly.
Endelig bliver jeg anerkendt for min royale personlighed. Men når jeg nu kommer op i den virkelige liga og skal på de rigtige mønter (forhåbentligt minimum en 20'er eller en 50 kroners mønt) ville jeg nok lede efter et billede hvor jeg lignede en kvinde lidt mindre.

På den anden side har jeg også altid undret mig over hvad de tænkte på da de valgte denne gengivelse af vor dronning som den helt rigtige at putte på vor mønter. Aldrig har en statsoverhoveds hoved været så forvrænget.

Okay, sandheden er at jeg kom hjem fra min første glade dag på casino med et overskud på intet mindre end 15 kroner når man trækker entreen fra min gevinst. Jeg spillede hovedsageligt blackjack, og der får man meget spilletid for prisen så selvom at jeg var blevet blanket af ville det have været en fin portion adrenalin for pengene. Kan anbefales.

De snotheldige kompagnoner jeg havde med vandt selvfølgelig kassen, så de var heldigvis i big spender humør så jeg sørgede for at holde festen kørende til kl 6. Hvor vi på hjemvejen nåede en tur kollegiebaren med den fedeste hjemmesideadresse www.baren.dk. Kan også klart anbefales. Er nu oppe på to drukture i 2006 uden de velkendte nærdøds-tømmermænd jeg ellers holder så meget af. Det bliver et godt år kan jeg mærke.

Den store Patent-quiz er selvfølgelig stadig åben og du er mere end velkommen til at komme med dit bud. Foreløbigt tak til de vovehalse der har turdet at byde ind med meget fine bud, der selvfølgelig er helt hen i vejret. Specielt tak til dig bjørn og til DIN MOR!

torsdag, februar 23, 2006

Velkommen til den store GÆT-ET-PATENT-QUIZ!

Er du til indviklede tegninger, kan du lide gode præmier og er det at blive hyldet offentligt for dit store intellekt en af dine favoritbeskæftigelser?

Hvis du kan svare "Njaa" til bare ét af ovenstående spørgsmål så: VELKOMMEN TIL DEN STORE PATENT QUIZ

Reglerne er simple:
- Her på siden kommer en tegning/graf/oversigt fra en patentansøgning.
- Du skal så gætte hvad tegningen forestiller, hvem der ejer patentet eller noget helt tredje.
- Den der først kommer nærmest det rigtige svar vinder en fantastisk præmie. Alle må være med og man må gætte så mange gange man har lyst.

Here goes:

Jeg vil gerne have et bud på HVAD dette er, altså hvilket patent denne tegning forestiller:



Siden det er første quiz og jeg er i gavehumør får i endnu en figur fra ansøgningen:

Der gives store bonuspoint hvis man også gætter HViLKET internationalt firma der ejer patentet.

Dagens præmie er et underfundigt Wallpaper til din Mac eller PC, håndlavet af mig specifikt til dig og kun dig. Vinderen udnævnes Torsdag d. 2 marts.

Jeg tror ikke du tør gætte, men hvis du gør og du gætter rigtigt er du sej.

onsdag, februar 22, 2006

Nominativ, akkusativ, genetiv og PERVERSativ

Jeg og denne herre har just afsluttet en heftig diskussion.

Du er nu på den hjemmeside der har den tvivlsomme ære af at ligge nummer 1 på Google når folk søger på dværgporno. Det skulle man ikke tro der var særlig mange der gjorde, men der er alligevel omtrent to om ugen der kigger forbi på Google's pornografiske henvisning. Nogen meget skuffede besøgende er jeg sikker på.

Balladen skyldes jo dette indlæg, hvilket er meget fattigt på dværgerotik. Tilgengæld giver overskriften også en del besøgende fra Google, faktisk langt flere end mennesker med dværgvækst i seksuelt samkvem. Min fuldstændig usammenhængede og falske markedsføringsstrategi har altså stor succes! Urimeligt så meget sex sælger.

Men balladen med ovennævnte herre skyldes en mere sproglig disput, nemlig om "dværgporno" er stavet rigtigt?

"Dværgporno"...
Det lyder rigtigt i mine øre - Og så alligevel forkert på så mange nivauer. Højst forvirrende.

Men det blev påpeget at "Dværgeporno" skulle være en mere korrekt stavemåde da der blandt andet skulle være tale om flere dværge. (Endnu mere forkert og endnu mere forvirrende).

Vi har prøvet at mobilisere al vor sproglige vid: ubestemt flertal, henførende steddværg, grundled til udsagnsled og alt det der, men jeg er stadig meget i tvivl. Jeg hører meget gerne flere bud. Sidste mulighed er vores gamle dansklærer eller sproghjørnet på P1

Om ikke andet har det jo vist sig at jeg har stavet det på samme måde, som de der efterspørger dværgporno, og hvis der er noget jeg ved om markedsføring så er det at man skal være på bølgelængde med sin målgruppe. Tror nok også de ved bedst hvordan man staver det.

Ubrugeligt makværk

mandag, februar 20, 2006

ARgh det er fedt!

Jeg har i dette øjeblik fået mig en Personal DJ!

Der er nogen der i de sidste mange år har bakset med at kortlægge, gruppere og sortere mange af verdenens bands og de har nu lavet en online jukebox.

www.pandora.com

Du skriver et band eller sang du godt kan lide.
Pandora laver en playliste.
Du lytter.
Det er smukt og faktisk rigtig rigtig cool.

Min personlige DJ har foreløbigt ment at jeg skulle høre Elvis Costello, The Kinks, Bloodrock og Jimi Hendrix... og nu Dire Straits. Du er sej hvis du kan gætte hvilket band jeg indtastede, Pandora skulle bruge som udgangspunkt. Eller du kan prøve at indtaste Costello og se hvem han er musikgenetisk i familie med. Uanede muligheder!

Har lige haft en rigtig hyggelig weekend i Silkeborg med Navarones Kanoner og urimeligt meget slik is og sodavand.
Sikke det smager
nu får jeg mange dobbelthager.

..Og så er der jo rysteturene og hovedpinen efter sådan et sukkerchock. Fra nu af står den på afgiftning.
Det skulle være herrefarligt det der sukker, jeg er nu oppe på at have spist 6 æbler idag istedet for en af de små gyldne fra mit lager af guldkarameller. Det kan umuligt være sundt med al den frugt. Måske hvis jeg nu bare spiste én karamel.. det er jo vigtigt med en varierende kost.

torsdag, februar 16, 2006

Bølle Bruce og de andre rødder

Lige inden vi glemmer kulturkanonen helt:

Bandet Kliche er en del af katagorien "Populærmusik" med albummet Supertanker fra 1980. En for mig ukendt plade af en fuldstændig ukendt gruppe. Men nu de er med i det fine selskab har jeg da tænkt mig at lytte lidt nærmere til dem.

Men så var det jeg opdagede at ingen ringere end Bruce Willis har sneget sig med på gruppefotoet!
Tilfældighed? Jeg tror det næppe! Endnu et knæfald for den amerikanske populærkultur med al sin vold og candyfloss? Det tror jeg nok! føj.
Men du var sej i 12 monkeys, Bruce. Og egentligt også i meste af det andet halløj, på din egen drengerøvsagtige 80/90'er måde.

Det hemmelig Bruce

1980, Kliche (1977-1983)

Bruce dobbeltV har så efterfølgende som den primadonna han er kastet sig ud i et par soloprojekter hvoraf denne er den mest omtalte.
Med titlen The Return of Bruno og med råfede sangtitler er jeg tæt på at gider at rejse mig for at tilslutte mine højtalere. Måske imorgen.

onsdag, februar 15, 2006

Æblelogik for æblemænd

Endnu en dag med tovtrækkeri med æblemændene hos Apple.

Jeg købte i slutningen af september en dejlig iBook + en iPod med en speciel studenter mængderabat. Denne rabat ville dog først blive udbetalt efter at jeg havde modtaget mine varer. Så jeg baksede mig igennem de indviklede formularer og klippe-klistrede de fornødne papstykker fra embalagen sammen og sendte det hele til Apple. Det er jo nogenlunde snildt. Semi-nemme penge. 1000 kr på vej til Dan.

INGEN måde!

Jeg er stoppet med at tælle men jeg vil skyde på at jeg har snakket med omkring 4 forskellige kundeservice medarbejde fordelt over 8-9 opkald. Og det er endda uden at tælle de TEKNISKE supportere med som man nødvendigvis må fortælle sagens sammenhæng først før de kan stille en om til den skotsk/svensktalende kundeservice.
Kundeservice har nemlig ikke deres eget telefonnummer... Hvorfor ikke? tænker du og jeg, så jeg spurgte den tekniske medarbejder, og begrundelsen var at kundeservice modtog så mange tekniske spørgsmål. Så nu er der intet nummer til kundeservice og nu modtager teknisk support så istedet disse mange kundeservice spørgsmål. ÆBLELOGIK!

Jeg er nu nået til endnu et led i rækken og har ENDNU en gang sendt mine bankoplysninger til en ukendt æblemedarbejder. Er nu oppe på 5 emails. Det er mildest talt TRÆTTENDE. 5 måneder for at refundere små 1000 kr! Jeg tror bare de sender mig videre i systemet indtil jeg ikke gider mere. Hver gang man ringer er der altid en gylden løsning på problemet og "pengene skulle være der om 14 dage". På den måde skal de kun høre på mit brok ca hver 3 uge.

Det er da kun fordi jeg er så stædig at jeg overhovedet gider blive ved med at ringe dem op.

Jeg er bare så RØV træt af firmaer der ikke holder hvad de lover. I sidste uge var det noget så banalt, som en fragtmand der skulle aflevere en printer. Efter at have snakket 4 gange i telefon kommer han så idag en uge senere end lovet, om eftermiddagen og ikke som aftalt om formiddagen. Hvorfor ringe til mig og spørge hvad dag jeg har tid når han kommer en helt anden? Hvorfor ringe overhovedet, hvorfor ikke bare komme den dag og tid der stod i den email de skrev? Jeg har andet at give mig til end at sidde og vente ved døren for at modtage en pakke. For hvis man ikke er ved døren indenfor et minut så kan man jo hente den i Horsens eller hvor sådan nogen hører til. Endnu et eksempel i en lang række af katastrofale blindgyder i kommunikationslabyrinten. TRÆT TRÆT TRÆT af lortefirmaer med lorteservice - med lort på!!

Det skal ikke være sjovt det hele så her er en fra internettet der åbenbart også hedder Dan:

Vi er et chamerende folkefærd

mandag, februar 13, 2006

Helvede IF Vs Himlen United

jeg sidder her med min dåbsattest i den ene hånd en blanket til udmeldelse af folkekirken i den anden.
Jeg er i svære religionsmæssige overvejelser.

Lige siden at jeg opdagede at jeg sidste år betalte 800 kr til folkekirken i den moderne version af tiende, har jeg spekuleret på at melde mig ud af folkekirken. Måske ikke så meget fordi jeg ikke er religiøs, men mest fordi at jeg principielt set ikke ville betale til nogen anden forening eller institution jeg overhovedet ikke benyttede. No way!

På den anden side tænkte jeg: "Amen Dan, folkekirken gør da så meget godt for mange mennesker..." og så alligevel. Ingen tvivl om at mange mennesker får meget godt ud af kirken, men der er også mange mennesker der får noget godt ud af Yoga eller Curling, men det har jeg ikke tænkt mig at finansiere. Hvis jeg nu fik noget godt ud af det, altså hvis min kæreste ligesom ved Yoga blev toptrænet eller lignende, så måske. Men nu; nix.
Og det er ikke fordi jeg er specielt usolidarisk:

Jeg har med få undtagelser den største respekt for de danske præster og det arbejde de gør. Og det er helt sikkert at Blå Kors, Folkekirkens Nødhjælp og varmestuerne gør meget godt for mange mennesker i kirkens navn. Men hvis man skal kigge på det kvanti- eller kvalitativt er jeg ret sikker på at mine kroner ville gøre mere gavn via en forening der udelukkende beskæftigede sig med velgørenhed.

Desuden er det jo ikke fordi man melder sig ud af trossamfundet fordi man melder sig ud af folkekirken. Jeg ved ikke om jeg vil sige at jeg er specielt troende eller ikke-troende, men det er helt sikkert at folkekirken som institution ikke står som noget specielt helligt i mit synspunkt. Atjeg sidste uge jeg var til koncert i kirken alligevel skulle betale for entre, gør at jeg egentligt ingen skrupler har. Det er helt fair de tager entre for ikke-religiøse arrangementer, men så nærmer vi os også brugerbetaling, og så vil jeg kun betale for hvad jeg får.

Så siden jeg altså aldrig benytter faciliteterne, syntes jeg faktisk ærligt talt at det grundlæggende set er mere kristent og bamhjertigt af mig at benytte min kirkeskat til et rent humanitært formål istedet. Men det er faktisk en forbavsende stor beslutning. Jeg tegnede jo en kontrakt på livstid med klubben, hvilken vi begge bekræftede for omtrent 7 år siden. Så jeg skal også lige have læst det med småt i konfirmationskontrakten. Tror bare ikke lige jeg i skyndingen fik en kopi med hjem den dag.
Surt hvis der er en karantæne periode hvor ens sjæl skal brænde i helvede for den halve evighed. Så er det om at tage det sure med det søde.

søndag, februar 12, 2006


Denne skønhed af en Paint-tegning forestillende en yndefuld elefant + akrobat, tegnet af undertegnede inspireret af det videnskabelige magasin Wrongboys History of Earth, har indtil idag været skyld i at Internet Explore brugere har set Frifantasi helt helt forkert.

Opdagede idag på grusomste vis at Internet Explore åbenbart ikke er kompatibel med skøn æstetik og det irriterer mig! Så siden har set ud af helvede til for jer der bruger IE (selv bruger jeg Firefox som giver mig stor glæde.) og jeg vil altså gerne sige at det IKKE var sådan den burde se ud. Det fuldstændig håbløse og uoverskuelige design var IKKE et bevidst element.

Elefanten er altså midlertidigt sat på græs og vil komme tilbage hurtigts muligt da den er mig så kær.

fredag, februar 10, 2006

"Hænderne op og/eller buxerne ned!"

Her er ét eksempel ud af utallige på hvad man kan lave når man har et digital kamera og for meget tid:

Har dog for en gangs skyld ikke for meget tid. Vi har tilpas travlt på studiet og på sidelinien har jeg også en del bolde i luften.

Hele dagen igår redigerede vi optagelserne fra sædbanken til vores føljeton om studiejobs. Størstedelen af tiden gik dog med at lave en billedmanipulation, som den vist her, hvor jeg som journalist skulle møde mig selv. Det skulle så associerer til enhver donors paranoia med at kigge efter krølhårede og grønøjede børn på gaden. Krølhårede som i mit tilfælde. Ikke at jeg har doneret, eller kunne finde på det.

Vi fandt desværre ikke en onanist til at beskrive dette, men den ledende bioanalytiker var så venlig at give et interview og vise os deres lokale. Processen ser super high tech ud, så billedværdien i indslaget er ganske høj.

Det er dog egentligt ret simpelt: Mand kigger gusten pornofilm, mand onanerer i glas. Anden mand kigger på sæd gennem mikroskop og tæller hvor mange der er i live og hvor meget i live de er. Sæd "deponeres" (det hedder det i fagsproget) i store tønder i masser af flydende kvælstof. (Hvis du forestiller dig en af de der kæmpe industrigryder man har på lejrskoler og restauranter, bare fyldt med flydende kvælstof..ja og så sæd, så ligner det meget godt.) Mand modtager så penge alt efter hvor meget krudt der er i hans sæd. Her bliver det så ret indviklet for der er en masse omstændigheder; karantæne , lægetjeck osv. omkring udbetalingen, men i princippet går mand glad hjem og kommer igen et par dage senere alt efter hvor hurtigt hans genitalier producerer nyt sæd. Og vupti 9 måneder senere, et barn fikst og færdigt. Sådan i store træk.

Indslaget kan af de tusinde af interesserede ses på disse tidspunkter på TvDK engang når alle studiejobsudsendelserne er færdige. Vores første udsendelse om alt det der ikke sker på Viby folkebibliotek blev efter sigende sendt igår, så det er næsten ikke til at gå i fred på gaden længere. Forståeligt nok. Det var en historie der fortalte sig selv.

I aften skal jeg spille bordfodbold, det bliver nok lige sjovt.