"Hænderne op og/eller buxerne ned!"

Her er ét eksempel ud af utallige på hvad man kan lave når man har et digital kamera og for meget tid:

Har dog for en gangs skyld ikke for meget tid. Vi har tilpas travlt på studiet og på sidelinien har jeg også en del bolde i luften.

Hele dagen igår redigerede vi optagelserne fra sædbanken til vores føljeton om studiejobs. Størstedelen af tiden gik dog med at lave en billedmanipulation, som den vist her, hvor jeg som journalist skulle møde mig selv. Det skulle så associerer til enhver donors paranoia med at kigge efter krølhårede og grønøjede børn på gaden. Krølhårede som i mit tilfælde. Ikke at jeg har doneret, eller kunne finde på det.

Vi fandt desværre ikke en onanist til at beskrive dette, men den ledende bioanalytiker var så venlig at give et interview og vise os deres lokale. Processen ser super high tech ud, så billedværdien i indslaget er ganske høj.

Det er dog egentligt ret simpelt: Mand kigger gusten pornofilm, mand onanerer i glas. Anden mand kigger på sæd gennem mikroskop og tæller hvor mange der er i live og hvor meget i live de er. Sæd "deponeres" (det hedder det i fagsproget) i store tønder i masser af flydende kvælstof. (Hvis du forestiller dig en af de der kæmpe industrigryder man har på lejrskoler og restauranter, bare fyldt med flydende kvælstof..ja og så sæd, så ligner det meget godt.) Mand modtager så penge alt efter hvor meget krudt der er i hans sæd. Her bliver det så ret indviklet for der er en masse omstændigheder; karantæne , lægetjeck osv. omkring udbetalingen, men i princippet går mand glad hjem og kommer igen et par dage senere alt efter hvor hurtigt hans genitalier producerer nyt sæd. Og vupti 9 måneder senere, et barn fikst og færdigt. Sådan i store træk.

Indslaget kan af de tusinde af interesserede ses på disse tidspunkter på TvDK engang når alle studiejobsudsendelserne er færdige. Vores første udsendelse om alt det der ikke sker på Viby folkebibliotek blev efter sigende sendt igår, så det er næsten ikke til at gå i fred på gaden længere. Forståeligt nok. Det var en historie der fortalte sig selv.

I aften skal jeg spille bordfodbold, det bliver nok lige sjovt.