Hvis dine linjer i håndfladen er dybe er du karismatisk og gør et dybt indtryk på folk du møder - det siger håndlæserne selv

Jeg sidder og slubrer vand i mig fra min snarligt kommende tidligere arbejdsplads sponsoreredede drikkedunk, bestikkelse er hvad jeg kalder det - og det virker!

Men lige idag var det også nødvendigt med ekstra drikkedunk for at undgå dehydrering. Jeg har nemlig endnu engang overlevet en arbejdsdag på et minimum af søvn og maksimum af alkohol eftersom jeg var til en fødselsdagsfest der udviklede sig til flaske-halsen-peger-på med dertil hørende lapdance og gorilla session. Da jeg endelig får slæbt mig hjem ud på natten er der vild fest på gangen og den urimeligt søde fornævnte rockertøs insisterede på at jeg tog med til fest. Heldigvis var selskabet langt på den anden side af al fornuft og jeg forduftede efter megen overtalelse i et uopmærksomt øjeblik.

Ellers er jeg ved at skrive afsluttende eksamensopgave i faget Humanistisk Videnskabsteori. At skrive den er som sådan ikke en fest, men stoffet er faktisk helt ok spændende!

jeg har valgt at prøve at finde ud af om vi har et selv, i hvor stort et omfang vi har det og hvor det i givet fald sidder på kroppen. Og det gør jeg med udgangspunkt i sociologerne Goffman og Bourdieu som mange jo vil nikke genkende til og endnu flere overhovedet aldrig have hørt om. Men det er synd og skam for det er faktisk nogen ret så driftige fyre der med deres teorier forsøger at forklarer alt lige fra hvorfor vi ikke tør sige til folk når de har et stykke spinat eller en bussemand hængende og dinglende og hvordan samfundets hierakiske strukturer fungerer. Men egentligt mest det første.


- Goffman uden dinglende bussemænd - og han ved hvorfor!