søndag, maj 21, 2006

Læs ikke det her det er VIRKELIG kedeligt og vil kede din hjerne til ukendelighed!

Når jeg tænker over det så keder jeg mig i perioder helt ufatteligt meget!

- Som nu for eksempel -

lige nu kigger jeg lidt ud i luften
...chatter lidt på msn
læser lidt bøger...
...ser lidt tv
spiller lidt nintendo...
...kigger i køleskabet (skulle der mon på magisk vis dukke noget lækkert op - nej heller ikke denne gang)
sover lidt til middag...
...kigger lidt mere ud i luften, og igen i køleskabet, og derefter alle andres køleskabe.

Jeg har tænkt mig at se mig om efter en hobby, men problemet ved det her universitets halløj er at disse ulideligt kedsomme perioder af og til afløses af intenst hjernevridende stressfulde perioder. Så jeg kan ikke rigtig forpligtige mig til noget uden at min indre kalender kollapser.

Jeg hørt hørt vedholdende rygter om at man ligesom man kan få stress, mavesår og hvad der dertil hører, af for heftig aktivitet, kan man også få stress af at lave for lidt - Det vil sige at jeg befinder mig i farezonen 24/7!

Kan ikke rigtig se hvordan det skulle kunne gå til medmindre at man stresser sig selv over at man ikke får lavet noget...

Jeg har også hørt at man ikke først begynder at bruge sarkasme og ironi i en alder af omkring 12-13 år. Det syntes jeg er meget spændende nyt. Det var hende her der sagde det.

Men jeg skulle nok se at finde en hobby udover køleskabslåge - åbne/lukke marathon. Måske origami eller samler af et eller andet dumt.

... ikke mere at sige til det egentligt.

Igen lykkes det mig uforvarende at spidde blogfænomenet og hvordan det indholdsløst ofte bæres frem på en bølge af alt for mange med for megen fritid - jeg selv inklusiv.

1 kommentar:

ida sagde ...

det vil sige at min 8årige lillebror mener det når han siger at jeg har VERDENS længste ben og i øvrigt er den flotteste pige i hele universet? hurray!
mht. hobby kan jeg anbefale banko og puslespil. der er heller ingen holdkammerater der bliver sure hvis du nedprioriterer lidt i travle perioder.
ellers er 100% inaktivitet selvfølgelig altid et hit, og med lidt træning kan det faktisk godt udvikle sig til meningsfyldt hobby. ida taler af erfaring.