Ingen lykke på krykke

ØV BØV!

Min fod er nu på 12 dag stadig djævelsk stor og slet slet ikke tæt på at kunne bruges til noget fornuftigt! Den har dog gået fra regnbuefarvet til domineret af blåt og rødt - det håber jeg er et godt tegn.

Bortset fra at det tager 45 min. at komme fra den ene scene til den anden, kan man nu godt more sig ganske kosteligt på Roskilde selvom man er handicappet. Ekstra heldigt var det at jeg havde luksusvilkår i form af madordning, soveplads og billig øl gennem mit arbejde. Så istedet for at humpe rundt på campingpladsen kunne jeg om natten "holde vagt" ved vores udstyr. Det var bare lidt ærgeligt at jeg istedet for mit oprindelige job som kameramand fik skånejob som Producer assistent hvilket jo lyder meget fornemt men egentligt bare består i at trykke på knap 1, 2 eller 3 alt efter hvilket kamera produceren vil klippe til. Ikke fantastisk udfordrende. Men som tidligere nævnt er jeg bare glad for at jeg alligevel fik armbåndet, som jo var den helt rigtige blærefarve med adgang til alle de rigtige steder (at jeg så ikke orkede at krykke mig hen til disse områder er en anden sag)

Men alt i alt en fantastisk sjov festival - desværre domineret af flest medlidenhedssmil fra pigerne istedet for søde smil. Men set på den lyse side har jeg nu i bytte for alle mine muskler i højre ben og for de kæmpe vabler krykkerne laver i håndfladerne rent faktisk fået muskler i overarmene efter at have krykket rundt så længe.