frifantasi

Idag fik vi til opgave at formidle undervisningsministeriets redegørelse til EU-kommisionen om Danmarks strategi for livslang læring. Vi måtte selv vælge vores vinkel, og vi havde vist lige over 2 timer til det.

Jeg er meget tilfreds med mit valg af vinkel da det er et af de få tiltag, der både var interessant og rent faktisk havde handling bag ved ordene. Resten af rapporten var i høj grad præget af fuldstændig intetsigende udsagn hvor man har sørget for at sige så lidt som muligt: "Gennem styrkelse af folkeskolen vil vi højne fagligheden" og "Vi vil skabe et alment gymnasium".

2.4 million danskere indskrevet på fritidsstudier

Aftenskolekurserne i salsa, det store knivbevis hos det danske spejderkorps og weekendmøderne i foreningen for Jyder Mod Overflødige Motorveje og har ikke bare været fritidshygge eller tidsfordriv, de er i virkeligheden alle vigtige dele af din livslange læring.

Det er ikke kun når vi er sidder på en skolebænk at vi lærer, det er måske i lige så høj grad når vi er på et dansegulv, lænket til fredede træer eller over et snobrød på bålpladsen. Det er i hvert fald den opfattelse Undervisningsministeriet fremover vil være med til at fremme.

Livslang Læring
Målet er klart: for at Danmark kan sikre sin vækst og velfærd skal vi have et uddannelsessystem i verdensklasse. Strategien for at nå dette mål fremlægger Undervisningsministeriet i redegørelsen ”Danmarks strategi for livslang læring”, der april 2007 blev afleveret til EU-kommissionen.
I sin introduktion til redegørelsen beskriver undervisningsminister Bertel Haarder, hvordan uddannelsessystemet bør tage hensyn til at faglig og personlig udvikling i høj grad sker i et samspil mellem uddannelse, arbejde og ikke mindst fritid. Dermed har Haarder fået øje på hvordan den danske tradition for folkeoplysning og foreningsliv kan være med til, at opfylde undervisningsministeriets målsætning om livslang læring.

Fritidsuddannelse
Konkret betyder det, at man blandt andet vil fokusere på hvordan det personlige og faglige udbytte af eksempelvis højskoleophold, aftenskolekurser og frivilligt foreningsarbejde kan dokumenteres og indgå i uddannelsessystemet.
Når den nye praksis vinder frem vil effekten være til at få øje på. Ifølge redegørelsen var der nemlig i 2004 ikke mindre end 50.000 danskere på højskoleophold og 675.000 på aftenskolekurser. Derudover var omtrent en tredjedel af befolkningen engageret i frivilligt arbejde, i eksempelvis en eller flere af de ca. 83.000 lokale foreninger. Det vil altså sige at en meget stor del af Danmarks befolkning måske vil kunne komme til at skrive avanceret dans, brandslukningstegnet og civil ulydighed på deres CV i direkte forlængelse af deres uddannelse.