Jeg føler mig som en gennemsnitsintelligent person (Hvilket kun kan blive bedre i nærmeste fremtid, tak for den fine velkomst i brillesekten). Normalvis syntes jeg det er noget pjat når folk siger "det fatter jeg bare ikke en brik af" og "det lærer jeg aldrig" - nej ikke med den attitude!
Men jeg har alligevel plads til én undtagelse: vores skattesystem.
Jeg forstår ikke du breve jeg modtager, jeg er ikke engang tæt på at have en íde om hvad det er de forsøger at formidle til mig. Idag har jeg modtaget sådan et brev.
- Kuverten er hvid, har normale kuvertattributer og er med mit navn på. Det er altså et brev, endda også til mig.
- Udenpå står der "SKAT". Det kunne altså tyde på at det er fra skattevæsenet. Så er vi så langt.
Men så snart jeg åbner brevet er det det går galt. Man forsøger lige først at finde et system i den håndfuld af papirer der er i kuverten, det syntes ikke-eksisterende. Derefter skimter man lidt efter nogen røde tal eller tal med minus foran (alt som tyder på noget skidt) dem er der umiddelbart ingen af. Så forsøger man at læse lidt af det der er kursiveret, understreget, markeret som fed eller det fremhævet i en tekstkasse eller på anden måde fremhævet, men det er det hele uden undtagelse og så dropper man det alligevel bare. Nu er jeg så nået til det punkt hvor jeg bare arkiverer det i en af mine rodekasser, så man ved lejlighed kan tage dem frem og undre sig.
Jeg ved da godt at jeg måske ikke har gjort den største indsats for at FORSTÅ det her system af rubrikker, årsopgørelser, fremførsler til modregning, indberettede oplysningssedler og selvangivelser, men det virker bare som en uoverkommelig opgave. Så vil jeg næsten hellere bare satse på at skattedrengene gør det rigtigt.
Hvad jeg virkelig næsten på mine grændende knæ ville ønske var at de i overskriften turde skrive: "Hej, vi har lige kigget lidt på dine lønsedler for det sidste år og det ser faktisk ud til at vi skylder dig lidt penge."
Jeg ville IKKE tænke dårligere om dem af den grund. Jeg ville ikke syntes de var mindre kompetente. Tværtimod ville jeg istedet føle mig meget mere forsikret om at vi nok skal finde ud af det og at det faktisk er mennesker der prøver at kommunikere med mig. Lige nu ser jeg bare for mig en stor lovbog der rabler nogen paragraffer af.
Det er det Lars Daneskov i sin fine bog "så snak dog dansk, mand" kalder Slipsesprog og Fagswahili, der har til formål at få mig til at tro at afsenderen er klog. Det er jeg slet ikke i tvivl om at skattevæsenet er, men hvis de vil have mig til at indberette noget som helst må de skrive det så jeg kan forstå det. Lige nu bliver jeg bare frustreret, forvirret og forurettet.
Det går dog den rigtige vej, alene navneskiftet fra "Told&Skat" til "Skat" er en del af en større forenklingstrategi på alle områder, men for mit vedkommende er der er lang vej igen. Måske man kunne bruge en enkelt af de der kagetimer i folkeskolen til en kort introduktion til begrebet selvangivelse og des lige?
Men bortset fra al forvirringen syntes jeg så stadigvæk at selvangivelse er et af de mest rammende ord jeg kender.
Du angiver dig selv.
Det er præcist og dækkende. Stikkersvin!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
1 kommentar:
For en god ordens skyld vil jeg nævne, at Skat ikke gik fra Told & Skat til Skat, men fra ToldSkat til Skat. Ja tak, der var en hel middelvej, som absolut ikke er at fornægte. Det er en gradvis proces, at ændre et brand så stærkt som Skat nu engang er. Tænk bare på alle de mange jakker og klistermærker der skal skiftes ud, blot for at nævne nogle få ting. Som skal skiftes. Ud. Min årsopgørelse, skulle du være interesseret, gik i øvrigt lige op i 0 og ingenting. Præcis nul. Kan det overhovedet lade sig gøre?
Send en kommentar