Don't mess with Don Dan!

Jeg bliver forfulgt af dødt vildt.
Igår da jeg var på arbejde cyklede min postbuddy Torben og jeg rundt nede i midtbyen, og midt der på en sidegade holdt en rød toyota parkeret med en ordentligt moppedreng af en -formodentlig død, fasan oven på taget.

Det udløser naturligvis en heftig diskussion omkring fasaners natur og fysiologi. Jeg går ud fra at fasaner som alle andre væsener også kan få hjertestop, men odds for at den skulle få et hjertestop 'in mid air' og lande ovenpå taget af den eneste bil på gaden syntes mig noget lille. Vi studerede derfor mulighederne for at fasanen kunne være faldet ud af et vindue ovenover, men er det ikke noget med at fasaner kan flyve? og hvad skulle den fasan overhovedet indenfor. (Måske den ville være i live idag hvis den havde tænkt over det noget før!) Postmand Torben foreslog hvad han syntes lød som den mest sandsynlige forklaring nemlig at der er en jæger der har glemt den på taget af sin bil, ligesom man kan glemme sine nøgler og mobiltelefon dér. Hvor makabert. Glemsomme mennesker har en slet karakter.

phasianus colchicus mut. tenebrosus

Hvis det så bare var det hele. Men nej der er mere, måske endda meget mere..
Idag mens jeg er lige ved at drage ude på min snart daglige vandretur for at poste et par breve, som jeg altid glemmer at poste alligevel og derfor må tage med på endnu en vandretur. - Møder der mig i døren et horibelt syn. Dér, lige uden for hovedøren ligger der, hvad der først synes som en uigenkendelig pelsklump, men hvad der viser sig at være en ordentligt kalorius af en hare. Man glemmer altså ikke en hare på en parkeringsplads, lige meget hvor glemsom man er! Så trods alle de "sandsynlige" bortforklaringer, ved jeg nok at dyrene endeligt har indledt deres fælles kamikaze mission mod mig. Eller også at der en sicilliansk mafia der prøver at give mig et hint. Hvis jeg vågner op med et hestehoved i sengen imorgen ved jeg nok hvad klokken har slået. Nemlig at jeg skylder en eller anden penge...men hvorfor og hvem?