Spis IKKE den gule sne!

Fredag morgen kom jeg hjem fra et drøn af en skiferie, og nu søndag er jetlag'et ved at have lagt sig.
Jeg og en kammerat hoppede i sidste sekund med på medicinernes årlige skitur, turen forløb heldigvis i nogenlunde begrænset vildskab, så der blev ikke brug for førstehjælpen selvom der nok var enkelte der kunne have haft brug for et saltvandsdrop dagen derpå.

Det foregik i Stöten i Sverige, et meget begyndervenligt område, men også fint når man nu kun var af sted de her 4 dage. Sneen var god og vejret excellente, det eneste de nok lige skulle arbejde med deroppe er deres liftsystem.

Når det nu er et familie sted er det meget fint at de stopper lifterne når folk kludrer i påstigningen, men i bedste fald kørte lifterne urimeligt ustadigt. Onsdag morgen gik liften så helt i stå halvvejs oppe af bjerget, og gæt hvem der var den sidste der kom ned.. Der fik jeg heldigvis lige en lille time til at tænke over hvilken rute jeg ville vælge på vej ned, og om jeg ville donere min frostafbidte fod til videnskaben.
Da de endeligt med håndsving og utallige stop fik mig hevet til toppen var jeg godt muggen og klar til at modtage deres uforbeholdne undskyldninger. Men hvem står så dér! Det gør en af de her utallige skisports Annika-kloner med lyse fletninger og en en skijakke der kun har for på taktisk udvalgte steder og tager imod. Så står man der og siger: "Nej nej da jeg fryser næsten slet ikke, det skal du ikke tænke på. Jeg løber bare lige ned så får jeg helt sikkert varmen." I varmestuen bagefter hvor man forsøger at gnubbe liv i sine fødder føler man sig godt nok billig! Hvis jeg havde spillet mine kort rigtigt havde jeg i det mindste fået en tur på snescooteren. Meget kan man sige om svensken men deres personalepolitik er godt nok udspekuleret.

En sjov sidehistorie er at de under hele forløbet har glemt at de har tændt mikrofonen til højtaleranlægget så man blandt andet kan høre hvordan selvsamme Annika står og sludrer med teknikkeren om hvad hun dog skal fortælle de stakkels mennesker i liften. Hvis man havde forstået svensk faldt der helt sikkert et par bekymrende bemærkninger, som da Annikka får grineflip over situationens alvor.

Snowboarding er 70% attitude og 30% teknik, så jeg lejede først en hjelm efter at jeg ved et styrt åbenbart har forsøgt at beskytte mine smukke hænder og istedet valgt at pløje pisten med alt fra tindingen til kæben.

Tryk på billedet eller her for at se mig, mens jeg stadig var kæphøj overfor hoppene.

Siden turen har jeg ikke helt kunne slippe skitøjet. Jeg har foretaget det man normalvis kalder en måling, men som på Uni hedder en Emperisk Undersøgelse. Det har derved vist sig at der er intet mindre end 16-18 grader celsius på mit værelse, vel og mærke når radiatoren står på max! Det vil sige at når der er fuld kul på alle varmedyser får man stadig frostbid af at stige ud af sengen om morgenen. Hurra for fingervanter så kan man surfe på nettet OG holde varmen.