En klumpfisk er en ordentlig krabat af en fisk, der som navnet antyder er usædvanligt og grinagtigt kluntet og klumpet.

Hvis du har været på nordsømuseet og set deres nu afdøde klumpfisk (du husker nok den bedst ved at det var den der døde da museet brændte) så ved du præcis hvordan min fod har set ud de sidste par dage. Stor, klumpet, klodset - og savnet.

Efter en heftig fodboldkamp i en af malagas baggårde lykkedes det mig at forstuve min ankel godt og grundigt så den svulmede med en hastighed der ville gøre HULK misundelig. Næste dag skulle jeg flyve hjem og der viste det sig at flyvning har det med at tidoble hævelsen - og først der nåede jeg klumpfiskens mæjestætiske svulme-forhold.

Nu har jeg så fået en fin forbinding og haft benet oppe i et par dage og har nu nået hvad jeg i maritime termer ville kalde et hævelse-nivau al'a omtrent en havtaske.

Så idag tager jeg på roskilde, og det er lige begyndt at regne. Jeg skal arbejde, oprindeligt som kameramand, men nu må vi se hvad det kan blive til. Bare jeg stadig får billetten er jeg glad og hvis det så ender med at jeg gul og blå må sidde med benet oppe og en fadøl i hånden så er det bittert, men ikke verdens undergang.

De små glæder

Ihhh jeg skal se SÅ meget fodbold de næste par dage - eller uger eller hvor lang tid sådan noget nu varer!

Jeg er et forstående og nogen gange næsten rimeligt og imødekommende menneske, MEN jeg har fundet ud af at det bedste ved at have tidlig ferie ikke så meget er det at høre god musik, slænge sig på plænen, lave god mad, bruge timer på ingenting (med god samvittighed!) og generelt dovne og fejre sin frihed. Nej det er at håne!

Er der noget bedre end at pege og grine på alle dem der endnu ikke har ferie - totalt næppe (bortset fra Bertelsen i TV, det siger sig selv).

For som jeg har forstået er det noget med - og det må du ikke hænge mig op på, men tilsyneladende er der et par stykker eller flere i min omgangskreds, der GERNE ville se det der fodboldhalløj HVIS de altså ligesom JEG havde ferie.

Derfor skal jeg se SÅ meget fodbold! Jeg skal svælge og nyde det så vildt og intenst som Otto Brandenburg OG Ole Thestrup på druk. Klaphat, væltede barstole og det hele.

ikke fordi det interesserer mig men fordi jeg KAN.

- Og jeg hepper på alle de hold du ikke kan lide - og endnu mere på de spillere du ikke kan lide!

jeg skal have fundet mig et hold ingen bryder sig om...USA plejer at være et sikkert kort.

Vi er røde, vi er hvide, og derimellem en stribe - og lidt stjerner

AhhhhHHhhh

Alt for længe er jeg og fantasiland blevet terroriseret af bøger! Gennem flere måneder har jeg vadet i bøger, skovlet bøger væk fra døren for at kunne komme ud, sovet med bøger (det utøj er ikke til at få ud af sengetøjet!) og indåndet deres støvede indhold.

Længe har jeg forsøgt at bekæmpe dem: Stable dem, gemme dem i skabe og skuffer, aflevere dem tilbage til biblioteket, låne dem ud, sprøjte OG aftørre med Cillit Bang, tale med dem, grave dem ned, bide i dem.. men lige meget hjalp det!

- til sidst var der ikke andet at gøre end at læse dem.

Og det har virket! nu er jeg endelig fri - helt fri - fri fra kritisk rationalisme, diskursanalyse, kvalitative fokusgruppeinterview, refleksiv sociologi og ikke mindst Bourdieus habitusbegreb og Goffmans teatermetafor. ahhhh. Det lettede

Slut med at bruge ord som desfremdeles, således, dermed, endvidere, dersom og hvorvidt. Efter to eksamensopgaver er min kvote opbrugt, ikke flere sammenhængende sætninger fra mig i år.

Forud er mere end 2 måneders sommerferie med knaldhårdt afslapningsprogram - hvilket indledes med en håndfuld dage på spaniens sydkyst og derfra direkte til Roskilde festival.

SLUT PRUT

Hvis jeg koncentrere mig meget og gnubber pegefingrene mod mine tindinger kan jeg forestille mig hvordan det må blive endelig at blive færdig med denne sidste ukuelige eksamensopgave jeg konstant opdager nye og grusomme huller i.

Så lige nu løber jeg inde i mit hoved rundt på en blomstermark og synger:

ferie ferie ferie, slap nu af du har fri og syng en glad melodi,
op mod solen ler vi, den vil skinne til ferien er forbi...

- og så ler jeg op mod solen, der skinner.

I den virkelige verden har jeg besat min søsters værelser og nægter at indse at jeg kun med en overmenneskelig præstation kan udsætte opgaven for endnu en knibtangsmanøvre og gøre endeligt kål på den i løbet af idag som planlagt.

"ferie ferie ferie jeg slapper af, jeg har fri og synger glad melodi..."

Hvis jeg nu ignorere opgaven længe nok går den, som alle problemer sandsynligvis væk af sig selv.

Oh No! it's coming right for us!!

Imorgen starter min 72 timers skriftlige eksamens marathon hvor det med nød og næppe skal lykkes mig at få tid til at sove og spise. Derfor bringer frifantasi som kompensation hele to pausebjørne, den ene mere oprørende end den anden, til at holde jer varme og muntre i mellemtiden:

"Efter en uge i vildmarken er der ikke noget som at varme sine hænder i et bjørneanus"

Menneske, krudt og zeissoptik vinder igen... øv

Jeg ser mænd med kamme i baglommen alle vejne!

...og i hver eneste butiksrude, bakspejl eller krom-overflade skal de tjekke issen.

- De slikker på kammen,
kæmmer håret,
de stikker kammen kækt tilbage i baglommen.

Jeg håber jeg i min midtvejskrise vil huske at helskaldet ofte er bedre end halvskaldet.

Læs ikke det her det er VIRKELIG kedeligt og vil kede din hjerne til ukendelighed!

Når jeg tænker over det så keder jeg mig i perioder helt ufatteligt meget!

- Som nu for eksempel -

lige nu kigger jeg lidt ud i luften
...chatter lidt på msn
læser lidt bøger...
...ser lidt tv
spiller lidt nintendo...
...kigger i køleskabet (skulle der mon på magisk vis dukke noget lækkert op - nej heller ikke denne gang)
sover lidt til middag...
...kigger lidt mere ud i luften, og igen i køleskabet, og derefter alle andres køleskabe.

Jeg har tænkt mig at se mig om efter en hobby, men problemet ved det her universitets halløj er at disse ulideligt kedsomme perioder af og til afløses af intenst hjernevridende stressfulde perioder. Så jeg kan ikke rigtig forpligtige mig til noget uden at min indre kalender kollapser.

Jeg hørt hørt vedholdende rygter om at man ligesom man kan få stress, mavesår og hvad der dertil hører, af for heftig aktivitet, kan man også få stress af at lave for lidt - Det vil sige at jeg befinder mig i farezonen 24/7!

Kan ikke rigtig se hvordan det skulle kunne gå til medmindre at man stresser sig selv over at man ikke får lavet noget...

Jeg har også hørt at man ikke først begynder at bruge sarkasme og ironi i en alder af omkring 12-13 år. Det syntes jeg er meget spændende nyt. Det var hende her der sagde det.

Men jeg skulle nok se at finde en hobby udover køleskabslåge - åbne/lukke marathon. Måske origami eller samler af et eller andet dumt.

... ikke mere at sige til det egentligt.

Igen lykkes det mig uforvarende at spidde blogfænomenet og hvordan det indholdsløst ofte bæres frem på en bølge af alt for mange med for megen fritid - jeg selv inklusiv.

Utadæsjælåpplevelse

Hej kompis!

Jeg har oplevet et gys hitchcock ikke kunne have iscenesat bedre!

Som alle andre bloggere er det yderst sjældent at jeg bare sidder og fordriver tiden med løsagtig surfen rundt på nettet, men lige netop idag havde jeg havde jeg sat et par timer af til lige at kigge mig lidt omkring her og der.

Bedst som jeg sidder der i mit trygge hjems rolige omgivelser gjalder der fra min computer en mystisk lyd i retning af:

"ootumeteecelly tekes yuoo tu zee furst!!"

efterfulgt af hvad jeg tolker som:

"Halloo....Halloo är där nogön i dän ändan enda..?" (eller noget sludder i den retning)

Uvidende forsøger jeg manisk at hitte ud af hvad der fremkalder lyden og opdager et hoppende og dansende skype ikon på mit dashboard - med mit (overlegne) intellekt udregner jeg lynhurtigt hvilken hjemmeside jeg sidst var på og spørger den åbenbart svensktalende person om hun minsandten ikke skulle ringe fra en kajakudlejer i Åmål (ja den Åmål - Fucking)

Jeg har altså uden at have bidt mærke i det trykket på et telefonnummer, som min computer så automatisk ringer op til gennem skype. Heldigvis er der indbygget mikrofon i det her vidunder af en maskine ellers havde Åmål været en forvirret ekspedient rigere. Nu kan hun kun være helt på det rene med hvad der foregik siden jeg fremstammede noget om at jeg sandelig ikke havde tænkt mig at ringe til hende, og at jeg desuden gerne ville vide om hun havde nogen kajaker jeg kunne låne.

De havde desværre kun én kajak så må fortsætte jagten på kajaker til vores ti-mand store ekspedition til Sverige.

Hvis dine linjer i håndfladen er dybe er du karismatisk og gør et dybt indtryk på folk du møder - det siger håndlæserne selv

Jeg sidder og slubrer vand i mig fra min snarligt kommende tidligere arbejdsplads sponsoreredede drikkedunk, bestikkelse er hvad jeg kalder det - og det virker!

Men lige idag var det også nødvendigt med ekstra drikkedunk for at undgå dehydrering. Jeg har nemlig endnu engang overlevet en arbejdsdag på et minimum af søvn og maksimum af alkohol eftersom jeg var til en fødselsdagsfest der udviklede sig til flaske-halsen-peger-på med dertil hørende lapdance og gorilla session. Da jeg endelig får slæbt mig hjem ud på natten er der vild fest på gangen og den urimeligt søde fornævnte rockertøs insisterede på at jeg tog med til fest. Heldigvis var selskabet langt på den anden side af al fornuft og jeg forduftede efter megen overtalelse i et uopmærksomt øjeblik.

Ellers er jeg ved at skrive afsluttende eksamensopgave i faget Humanistisk Videnskabsteori. At skrive den er som sådan ikke en fest, men stoffet er faktisk helt ok spændende!

jeg har valgt at prøve at finde ud af om vi har et selv, i hvor stort et omfang vi har det og hvor det i givet fald sidder på kroppen. Og det gør jeg med udgangspunkt i sociologerne Goffman og Bourdieu som mange jo vil nikke genkende til og endnu flere overhovedet aldrig have hørt om. Men det er synd og skam for det er faktisk nogen ret så driftige fyre der med deres teorier forsøger at forklarer alt lige fra hvorfor vi ikke tør sige til folk når de har et stykke spinat eller en bussemand hængende og dinglende og hvordan samfundets hierakiske strukturer fungerer. Men egentligt mest det første.


- Goffman uden dinglende bussemænd - og han ved hvorfor!

Jeg har hverken tid eller lyst

Jeg har hverken tid eller lyst at skrive noget her lige nu.

Derfor har jeg istedet brugt dobbelt så lang tid som det ville tage at skrive noget på at finde mit digitalkamera og tage et billede af en af mine legemsdele.

Det er personligt, det er hudløst ærlig, det er ikke gennemtænkt og det er nærgående - så kommer vi nok ikke nærmere Blog fænomenets kerneværdier

Værsgo' her er jeg:

Stadig vinterbleg.

Måske egentligt bare generelt bleg, men nok mere nu end nogensinde da jeg stadig lider af det faste jetlag jeg får når jeg bevæger mig den lange afstand fra midtjylland til Århus. Ved ikke om det er drikkevandet, højde- eller tidsforskellen, men hver gang jeg kommer tilbage til Smilets by ligger jeg altid lige en hyggelig dag med tørretumblerens centrifugering i min mave og en balancenerve lavet af Jello. Øv bøv.